Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Lidt om materialismen - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian 8.-R. Aars.
for en endda rigere udvikling af sjælslivet. Denne udvand
ring er fuldendt hos de høiere pattedyr, hunden, løven, abe
katten,og hos mennesket, og her har samtidig sjælslivet med
dets oversigt over fortid og nutid, dets udsyn over fremtiden,
dets følelse, vilje og hensigt, naaet sin rigeste og høieste
udvikling. Men at denne sjælslivets vekst har svaret til noget
behov, eller har været til nogen nytte i kampen for tilværelsen,
det kan materialismen ikke paa nogen maade indrømme.
Sjælslivets vekst er, naturvidenskabelig set, en tilfældighed,
og kan ikke have nogetsomhelst med tilpasningen til om
givelserne at bestille. Hjernens mekanik er blevet stadig mer
sammensat. Det kommer af tilpasningen. Men at sjæls
livet har vokset med hjernens vekst, det er den
rene tilfældighed, eller med et andet ord, det er den
dybeste metafysiske hemmelighed. At ville prøve at løfte
sløret for denne hemmelighed, det er det samme
som at ville kuldkaste hele materialismens princip.
De dele af hjernen som hos fiskene er sæde for det rigt
udfoldede sjælsliv, har hos menneskene tabt denne funktion,
og er blevet til redskaber for übevidste processer, medens
sjælslivet har udvandret til hjernebarken. Her förekommer
det mig at materialismen gjorde ret i at stille en indvending:
Hvordan ved vi om disse ting? Hvordan ved vi noget om
sjælslivet? Som sjælsliv øver det jo ingen synlig virkning;
det er atom- og molekylar-bevægelserne alene som virker.
Kunde ikke de dele af hjernen som hos os styrer vore übe
vidste refleksbevægelser, og som hos fiskene styrer hele
deres bevægelsesliv, hos fiskene være uden det rigt udviklede
sansningsliv, uden bevidsthed? Kunde ikke infusionsdyrene
dragés til de gode fødemidler og til det violette lys paa samme
maade, som magnetens nordpol dragés til dens sydpol, altsaa
uden sansning? Saaledes trodde den store filosof Cartesi us.
Han mente, at alle dyr var übevidste maskiner, drevet
frem af de mekaniske love. Og hvis sjælstilstan de som
saadanne er uden virkning, saa er det jo ørkesløst
og unyttigt at tro, at dyrene har slige tilstande.
Gartesius tænkte baade klart og konsekvent. Og han trodde
paa det materialistiske princip, saalangt som op til men-
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
