Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
optræder med varighed, vil den give en i enhver henseende
kraftigere og ydelsesdygtigere arbeider.
Brentano hævder videre, at ikke alene en høiere løn,
men ogsaa en kortere arbeidstid giver en kraftigere
og mere intelligent arbeider.
Naar imidlertid en forkortet arbeidstid og en forhøiet
løn i det store og hele giver et billigere produkt, da beror
dette hverken ene og alene eller mest paa den udvikling,
arbeideren personlig herved gjennemgaar. Nei, rigtigheden
af denne opfatning af forholdet mellem arbeidstid og arbeids
løn paa den ene, arbeidsydelse paa den anden side tilhører
for en væsentlig del en stegen civilisation og en nyere tids
arbeidsmetoder. Skulde de samme midler teknisk og mer
kantilt vedblivende anvendes, da vilde den enkelte arbeiders
merydelse neppe strække til at dække, hvad der er kortet
af paa hans arbeidstid og tillagt hans arbeidsløn. Men gjen
nem sit krav paa forkortet arbeidstid og forbedret løn tvinger
arbeideren sin arbeidsherre til at indrette sig med forbedrede
maskinerier, en forbedret omsætningsmaade for indkjøb og
udsalg o. s. v.
Brentano fremholder som et af de mest slaaende eksem
pler paa rigtigheden af denne hans opfatning forholdene ved
bomuldsindustrien i England og i Øst-Tyskland. I Schlesien
sidder der i tusenvis folk omkring i hytterne, mand, kone
og 3-4 barn i hver stue, de væver og væver og væver saa
lang dagen er. Alligevel tjener de om ugen tilsammen ikke
mere end B—lo—l 2 mark; manden alene tjener ikke mere
end 3 op til 7 mark. Det er altsammen haandvæv. De
svækker sig slig, at de ikke kan bruges til markarbeide, ja
for en meget stor del maa kasseras som soldater. Og allige
vel er det af dem vævede tøi meget kostbarare for hver eneste
alen end de bomuldstøier, der er frembragt af engelske fabrik
arbeidere paa en løn, der er 3 indtil 6 gange høiere end den
hoieste dagløn i Schlesien.
Jeg skal imidlertid ikke her gaa ind paa disse forhold i
nogen større bredde. Det faar jeg overlade til dem, der mere
beskjæftiger sig med teoretiske studier af disse ting, end det
falder i min lod. Men til disse mænd, og da først og fremst
til vore lærere i statsøkonomi ved universitetet, vil jeg faa
stille den opfordring, at de mere end hidtil skeet maa gjøre
disse forhold til gjenstand for studium og for en framstilling,
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
