Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvoriedes skaffe en tilfreds arbeider?
forstaaelig for os alle. Et kyndigt og fordomsfrit arbeide
paa dette omraade vil visselig kunne bringe lærdomme af
stor betydning for vort samfund.
Ogsaa hos os her i Norge har den samme opfatning af
forholdet mellern arbeidstid, arbeidsløn og arbeidsydelse
ganske vist sin berettigelse. Men sikkert er det ogsaa, at
den her maa taale begrænsninger, sterkere end i lande som
de forenede stater og England. Forskjellen kan sammen
fattes saaledes, at vi mangler den elasticitet i forholdene,
som t. eks. England, Amerika og Tysklands Rhinprovinser
frembyder. Vi kan ikke følge saa godt med i anskaffelsen
af de nyeste og virksomste maskinerier, vi kan heller ikke følge
saa vel med i at indrette os for verdensmarkedets behov.
Dette vil hos os naturlig maatte indskrænke teoriens prak
tiske anvendbarhed. Men teoriens rigtighed ganske i dens
almindelighed er under nutidens arbeidsvirksomhed aldeles
uimodsigelig.
Hvad nu de forskjellige lø nnin gs m aad er angaar,
maa særlig akkord-systemet omtales.
Det er jo i almindelighed arbeidsgivernes standpunkt,
at der maa lønnes efter akkord for at opegge dygtigheden
og arbeidsydelsen. Arbeiderne som korporation staar deri
mod i det hele uvillig overfor denne lønningsmaade.
Det legemlige arbeide trænger jo som al anden menne
skelig virksomhed sin eggelse. Og at akkord i nogen form
hertil er nødvendig, det synes mig ganske klart.
Men arbeidernes uvilje mod denne lønningsmaade har paa
den anden side ogsaa gode grunde for sig. Hvad de af er
faring frygter, det er det saakaldte udsvednings-system.
Det er dette, at en arbeider for alle sine anstrengelser paa
akkorden og for de resultater, han herved opnaar, ikke er
holder anden opmuntring, end at betalingen for hans akkord
nedsættes, og øgede fordringer stilles til ham og hans arbeids
kamerater. Flere og skarpe eksempler paa saadant saa jeg
under den sidste store arbeidskonflikt inde i Sverige i metal
arbeiderfaget nævnt i et svensk arbeiderblad. Jeg erindrer
saaledes et tilfælde fra en af de største og rigeste fabriker
derinde. En arbeider havde trin for trin drevet det til i det
samme tidsrum at lave 6—B gange saa mange skruer som
tidligere. Men for hver gang opnaaede han kun at faa saa
omtrent tilsvarende nedslaaet’ prisen paa sit arbeide. At
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
