- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
31

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
et godt forhold mellem arbeidsgivere og arbeidere ganske
anderledes, end om de samme ting kan udrettes under et
andet partis herredømme. Men denne fordel, en fordel, der
kunde være af umaadeligt værd for vort samfund, den gaar
man glip af under en slig ledelse, hvis man da ikke kan
bevæge ledeisen til at reve seil og lægge kursen ander
ledes an.
Arbeidernes organisation maa mødes med fortrolighed
og loyalitet. Dette synes jeg ikke helt ud skede fra de
mekaniske ver k steder i Bergen under den store
arbeidskonflikt derborte i sommer. Man modtog et uhygge
ligt indtryk af, at verkstederne forsøgte at «procedere paa
udsættelse». Arbeidslønnen ved disse verksteder var særlig
lav, verkstederne havde i et par aar tjent mange penge, paa
den anden side var fremtiden ikke tryg. Havde verkstederne
straks erkjendt og lagt aabent frem disse forhold, kunde de
vistnok opnaaet, hvad der tilsidst blev resultatet, men de
kunde da naaet det straks og uden de store økonomiske
tab, der nu fulgte af konflikten baade for verkstederne og
for arbeiderne.
Under nutidens gjæringsforhold paa arbeidsomraadet er
arbeidernes organisation i virkeligheden til fordel
ikke mindre for bedrifterne og arbeidsgiverne end
for arbeiderne seiv. Med arbeidere, der i antal af hundre
der, kanske af tusender, pludselig ryker op uden organisa
tion og uden ledere, til et sligt anarki nytter det jo ikke at
tale nogen ræson, og der er ingen myndighed at forhandle
med. I organisationen har man derimod dennes tillidsmænd,
der følges af de andre, og disse tillidsmænd stiger i erfaring
og indsigt og klogskab for hvert aar. En af de klogeste,
intelligenteste og samvittighedsfuldeste mænd, jeg nogen
sinde har truffet, er den nuværende finansborgermester
Jensen i Kjøbenhavn, der tidligere gjennem mange aar stod
som den øverste leder for den store faglige landsorganisation
dernede. Det er gjennem denne stilling, han har udviklet
sig til det, han nu er. Og det er mangfoldig mere betryg
gende for arbeidsgiverne at have med en saadan mand at
gjøre end med en anarkisk bevægelse mellem arbeiderne.
Der klages jevnlig og sterkt i Norge over de byrder,
som her af det offentlige er lagt paa industrien. Hvad nu
skattebyrderne angaar, hører det jo ikke til vort emne her i
31

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free