Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
aften at opholde os nærmere ved dem. Men nåar klagerne
ogsaa falder saa hyppig og saa sterkt mod f a b r i k t i 1 sy n s
loven og rigsforsikringen, da kjender jeg mig op
fordret til herimod at fremkomme med en advarsel.
Mod vor fabriktilsynslovgivning har jo særlig bagerne
ført klage. Det har ogsaa syntes, som om deres klagemaal i
visse punkter kunde have nogen grund for sig. Jeg vil dog
faa sige, at seiv om loven indeholder bestemmeiser, der
burde været afdæmpet, da den blev givet, bør man nu ikke
tåge dem tilbage, uden det kan ske under god forstaaelse
med svendene.
Ligesaa med hensyn til rigsforsikringen. Naturligvis er
administrationen endnu modtagelig for forenkling og for
bedring. Og det hele maa komme bedre ä jour, end tilfældet
har været i de tidligere aar; herpaa er tabt mange penge.
Rimeligt er det vel ogsaa, at nogen del af forsikringens nu
værende byrder rigtigst føres over til en kommende syge
forsikring. Naar imidlertid vor nuværende ulykkesforsikring
føles saa tung, som ofte er tilfældet, da ligger jo grunden
hertil hovedsagelig i pensionsbeløbenes størrelse. Men her
ved maa der ikke nu efterpaa røres. Det vil sætte ondt, og
det vil ogsaa bare være at løbe hovedet mod væggen. Virk
somhederne gjør klogere i at se til ved forbedret drift at
tåge disse par procenter ind paa andet hold. I virkeligheden
er der vel ikke en eneste bedrift, som ikke er modtagelig for
en slig forbedring.
Men svag er desværre særlig al industriel virksomheds
stilling i Norge nu. Nye byrder af betydenhed kan indtil
videre ikke övertages. At vi fik bremset for den saakaldte
folkeforsikringshistorie, var derfor et stort held. Den vilde
lagt store nye byrder til de gamle uden i virkeligheden at
være til synderlig hjælp for nogen.
Paa den anden side maa det aabent erkjendes, at der
ikke er sørget saaledes for arbeidernes livsvilkaar og endnu
mindre for deres betryggelse mod alderdom og arbeidsledig
hed, at vi paa nogen maade dermed kan slaa os tiltaals. Af
mænd, der seiv sidder sikkert og rundelig i det, høres vist
nok ikke sjelden den tale, at det skal være saa usundt at
skaffe arbeiderne det ene og det andet, at det skal bare være
at svække deres vilje og gjøre dem blødagtige. Om denne tale
vil jeg faa sige, at den er avlet af monsieur Mammon under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
