Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. Fra Wergeland til Bjørnson og Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny-norsk literatur i europæisk belysning.
endelige forsoning med Gud. Men midtpartiet, som frem
stillede menneskehedens historie i en lang række af tids
billeder, med fremskridtstanken som Ariadne-traad, er den
mest vellykkede del af verket: «La Légende des Siécles».
Altsaa et sidestykke til Wergelands store digt.
Vil man forståa den tid, som fulgte efter denne første
store ekspansions-tid, nemlig den anden og mere nøgterne
«positivistiske» halvdel af det nittende aarhundrede, hvori
Björnsons og Ibsens virksomhed falder, da er det nødvendigt
først at leve sig ind i naturlyrikens og de verdensvide syners
og tanke-systemers tidsalder. Man forstaar neppe den mere
positivistiske tids selvbegrænsning uden først at havegjennem
levet noget af den forudgaaende tids ofte titaniske higen ud
over alle grænser. Efter metafysikens og de kosmiske
syners glanstid fulgte psykologiens og alle enkelt-viden
skabernes blomstring. Det metafysiske og mythiske langsyn,
kastet ud over hele menneskeheden eller endog over stjerne
beboerne, fulgtes af det fint indtrængende psykologiske nær
syn overfor de enkelte menneskers liv.
Den tid, som Wergeland repræsenterer i vört land, teg
nede især op en storartet baggru nd af natur og menneske
historie, den sidste seet i stjerne-perspektiv. Men den tid,
som repræsenteres af Bjørnson og Ibseu blandt andre, har
udfyldt en del af denne baggrund med levende enkelt-tigurer.
En del af det nittende aarhundredes digtere, som Victor
Hugo, staar midt imellem begge tider eller forbinder dem
begSe - .
Den tid, som Bjørnson har kaldt for «de store følelsers
tid», begynder især efter midten af det attende aarhundrede
med et nyt vaarbrudd af musik og lyrik og en förnyelse af
malerkunsten. Den aabnes med naturdigtningens og natur
maleriets förnyelse i Skotland og England; med Kant og
Herder og Goethe og hele den storartede ny-tyske renaissance;
med Rousseau og Turgot og den nye träng til menneske
livets förnyelse, som voldte en lang række af vulkanske ud
brudd revolutioner og frihedskampe – over hele Europa
og Amerika; politiske og sociale rystelser, fødte af store fø
lelsers sprængkraft,
Denne nye träng til menneskelivets förnyelse gjennem
udvidelse eller sprængning af gamle organer, som hindrede
menneskekræfternes frie udfoldelse,—den ne store ekspansions-
93
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>