Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. Fra Wergeland til Bjørnson og Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
proces kan ikke forstaaes uden ved att sees i samrnenhæng
med den overordentlige udvidelse af dten historiske horisont.
De opvaagnende minder og sagn orm store tider i hvert
folks fortid vakte trangen til en fornyelsse af fortidens storhed.
Ikke mindst i vort land. Og sagnene om en urmenneskelig
guldålder, i forbindelse med troen paia naturens uskyld og
rensende magt, fødte tanken om, at hele menneskeheden
kunde fornves ved at leve nærmere cop til naturen. Ikke
Mephistopheles’s magi, som i Goethes «Faust», men selve
naturens tryllekraft skulde give den gmmle menneskehed ny
ungdom.
Ny ungdom, livets förnyelse, krsefternes vaarbrudd og
befrielse, det er hovedmelodien i dem nye lyrik, som brød
frem af sig seiv i alle lande, sprængte eller udvidede gamle,
størknede versformer og fyldte dem likesom med ny opsti
gende sevje. Det nye vaarbrudd kom s<ent op til Norge, men
det kom til gjengjæld med en merkelig fylde og kraft. Efter
adskillige tidlige vaartegn, fra Tullin til «Det norske selskabs»
digtei’e, blev det forsinketgjennem krigem med England og den
haarde kamp for livet og føden i den føirste del af det nittende
aarhundrede. Men da Wergeland og Welhaven fremtraadte,
var Norge som før nævnt i kratft af det attende aar
hundredes fælles-europæiske kulturarlbeide bleven som et
nyt land, beboet af et nyt folk.
Det nye vaarsyn paa naturen og menneskelivet hang paa
det inderligste sammen med det nye lhistoriske syn. Man
har ganske vist med fuld ret fremhæve)t, at den nye natur
glæde for en stor del beroede paa føleflsen af kontrasten
mellem land og by mellem natureins uskyld og menne
skenes blodfiekkede, hadfyldte verden 1. Men denne kontrast,
som føltes meget sterkt ogsaa af Werg;eland, var dog ialfald
ikke fuldt saa fremtrædende i Norge efter freden i 1814.
Man har neppe tilstrækkelig lagt merike til, at der fra den
nye verdens hi sto rie var faldt et myt vaarligt syn over
baade naturen og menneskenes verden. Den inderste hem
melighed ved denne tids følelse af ungdom ligger efter mit
skjøn i den nye videnskabs opdagelse a f, at verden endnu
er ung, siden den ikke har mistet noget af sin nyskabende
kraft, Herschels kjæmpekikkert havde op.daget «stjerne-taager»,
1 Se professor Høffdings fortrinlige bog onn Rousseau.
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
