Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. Fra Wergeland til Bjørnson og Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny-norsk literatur i europæisk belysning.
der var ligesom frøhus for nye verdener, fulde af spirer til
nyt liv. Selve fiksstjernerne var föränderlige og flytbare, og
man kunde ikke tvile paa, at nye sole fødes nu som i tidernes
morgen. Skabelsens store tid, som Milton, den blinde seer,.
havde besunget i «Det tabte paradis», og som Michelangelos
pensel havde målet med tilbageskuende vemod, denne
verdens ungdomstid var ikke forbi. Det udviklings-historiske
svn var i tiden mellem Holberg og Wergeland bleven ud
strakt fra menneskelivet til hele naturen, fra planeterne og
de store sole til jordens dyr og planter. Hvad kristendom
mens store blinde sånger ikke havde kunnet se, blev aaben
baret gjennem videnskabens gradvise verdenserobring. Det
historiske perspektiv havde faaet en svimlende forlængelse.
Bag den menneskelige historie, som især i det nittende aar
hundrede blev forlænget med mange tusender af aar, skim
tedes ialfald i omrids en uhyre lang forudgaaende livs-historie
paa denne vor lille jord, planternes og dyrenes historie som
en art menneskelig forhistorie. Og bagenom de levende
væseners saga skimtedes selve jordklodens tilblivelse og ud
vikling, indtil den blev skikket til at være de levendes bolig.
Og forud for jordens og de andre planeters historie troede
man at øine solens og de andre ildstjerners tilblivelse og
formning. Verdenshistorien, som paa den tid, da Holberg
skrev sin lille latinske haandbog(«Synopsis») for studerende,
antaget og udbredt i flere af de store kulturlande, verdens
historien, som dengang endnu blot raadede over nogle faa
tusen aar, var paa Wergelands tid bleven, eller var ifærd
med at blive, millionær. Naturvidenskaben og videnskaben
om mennesket var bleven forenet i en virkelig verden s
h istorie, —alt i alt kanske den nyere tids største og mest
følgesvangre bedrift.
1 Verden var ikke længere, som for de gamle grækere,
noget værende («to om), men noget evig vordende. Histo
rien, som paa Platons og endnu paa Shakespeares tid var
en stadig gjentagen række af store cykler eller kredsløb, blev
nu snarere en opdagelsesreise mod nye og kanske altid høiere
muligheder. Ligesom fiksstjernerne ikke længere var ufor
anderlige, saaledes var uforanderlighed ikke længer livets
ledestjerne eller det guddommelige ideal. I mange tusender
af aar havde solens og de andre ildstjerners tilsyneladende
uforanderlige kredsløb staaet som symbol paa den høieste
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
