Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Danske profiler. I. Johannes Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danske profiler.
stemningsbilleder, et ret fyldigt udtryk, her bankede blodet
dog sterkere end i de senere blomsterstykker, hvor smaa syge
lige høstplanter kryber sammen under broncebremmet løv
af sære og omhyggelig studerede farveskiftninger. Det bronee
bremmede løv blev ofte det væsentlige, forfatterens kunst gik
næsten op i udformningen af en bladplantepoesi, der i al sin
fattigdom paa dybere menneskelig interesse havde sin egen
bedrøvede skjønhed, den visne violbukets skjønhed.
«En fremmed» er den svage vitalitets rødeste blussen,
den er ligesom billedet paa dette digterliv, som fattigt og livs
begjærligt fører sin Mlle bedrøvelige kamp mod en stor og
rig verden, hvis bølger gaar det saa høit over hovedet, at det
stakkars digterliv tilsidst skyller ind i en stille bagevje. En
bagevje, hvor den frelste sjæl med bitter eftersmag afleverer
det salte havvand, der er kommet den paatvers, medens
broneebremmede blade drysser tæt og stille ned over bleggule
pinseliljegarnerede strande .
Helten i «En fremmed» heder Anders og er en stakkars
landlig ungdom, der har forvildet sig ind til den store og
farlige by Kjøbenhavn, hvis mysterier paa samme tid til
trækker og frastoder ham, virker som en feber i blodet, egger
hans livsbegjær og fylder ham med hjemlængsel. En smuk
og ikke ufordærvet ung kvinde, af lidt usikker samfundsstil
ling, tager sig af den beskedne og veke yngling og lærer
ham det liv at kjende, der baade er gjenstand for hans lyst
og hans frygt. Til gjengjæld skjænker han hende den kjær
lighed, som hans bløde, virkelighedssky sind kan give, en
myg, skjælvende hengivenhed, som rører og smigrer hende.
Der er en egen syg sødme i dette forhold, en ung og en fin
følelse, som en modtagelig læser ikke let vil glemme.
Det ender med skuffelse; den blege, keitede yngling er
ikke skikket til at tåge kampen op, livet er ham for brutalt
og vanskeligt, kjærlighed lønnes med svig, og det stille, gode
landliv, hans fars gaard, blir hans tilflugt, han ryster den
store bys onde støv af sine fødder og søger hjem. Men han
har ikke længer noget hjem, han merker snart, at han er
fremmed i sin fars gaard, han har mistet det, der var hans,
uden at tinde noget nyt. Han er bleven en ensom mand,
«en fremmed».
I Jørgensens nærmest følgende digtning er denne «hjemve»
grundtonen; der er nok en svag variation af melodien, og det
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
