Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Danske profiler. I. Johannes Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Samtiden. 1904.
Danske profiler.
dem ære at underholde sig med. Den tone, hvormed den
nye Anders f. eks. drøftede de forskjellige flaskeformers poesi,
var saa fortræffelig eftergjort, at man et øieblik syntes at be
fin«de sig i Des Esseintes hemmelighedsfulde gemakker. Kort
sagt: det var den gamle historie om lensmandsdrengen, der
gik, hilste, talte i næsen og spyttede akkurat som lens
mamden.
Huysmans blev interesseret for klosterlivet, det gik Jør
gensen ligedan. Tonen blev mere og mere katolsk; tilsidst
opstod der i den danske Des Esseintes en troens stridsmand,
der ved sin ildfulde og dømmesyge veltalenbed satte gamle
bekjendte i forbauselse. Men denne sidste forvandling fjer
nede ham ikke saa lidet fra mesteren. Det artistiske moment
i Jørgensens katolicisme syntes i enkelte af hans senere skrifter
at underordne sig en reel interesse, en trosiver, en nidkjær
bekjæmpelse af «livslögnen», som gjorde et mere personligt
og ærligt indtryk end noget andet af hans forfattervirksomhed
siden «En fremmed». En modesag kan blive en hjertesag,
og var det let at se, at den stas, Jørgensen laante hos Huys
mams, ikke var bestemt for ham, kunde der i flere af hans
senere bøger fremlyse et alvor, som fortjener at respekteres.
Delt var ikke længer den lille usikre danske dekadent, der
havde læst sig til en artistisk fordærvelse, det var den frem
mede, der endelig følte sig hjemme i sin fars gaard. Han
vedligeholdt vistnok forbindelsen med Frankrige det har
en tid været Ernest Heilo, der særlig var gjenstand for hans
beundring, men iøvrigt bør man ikke lade sig vildlede afdet
elegante katolske snit: der stak en hidsig lutheransk læg
prædikant under det fremmede udstyr. Den germanske reli
giøsitet viser en rigdom af liv og temmelig skarpe modsæt
ninger: der er retninger, hvor det negative, det udelukkende,
det fordømmende i visse kristelige dogmer blir det centrale,
blir bestemmende for livsopfatningen; jeg vil ikke paastaa,
at Jørgensens religiøsitet er af denne art; der har undertiden
været en stille og skjøn inderlighed i hans smaa prækener,
den samme sarte poesi som i en og anden erotisk stemning
fra hans unge dage; men man opdager dog i argumentation,
i følelse, i det hele aandelige fysiognomi visse træk, som leder
tanken hen paa den snævre,glædefiendtlige vakthed, der sær
lig i visse egne af Danmark og Norge forfølger al verdslig
livslyst med sin selvgode knurren.
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
