Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Samtiden. 1904.
Knut Hamsun.
Aldrig har Hamsun været saa bitter og saa udfordrende
som i de elegante vers, hvori han i sin sidste bog har dra
matiseret Munken Vendts historie. Versformen, den ironiske
tone, den fri fortællemaade minder om Peer Gynt; ligesaa
det kjække, evig unggutagtige i hovedskikkelsens karakter.
Men kritiserer Ibsen sin helt übarmhjertig, saa forguder
Hamsun sin. Munken Vendt er den fri mand, skytten i skogen.
Han streifer om paa fjeldet saa bringehøi og stor
og drikker lys fra alle himlens sole.
Og synger han en vise om den deilige jord,
da er det som en kneggende fole.
Han rider ind i dalen med jægerhornmusik
og steder gut og egtemand i våande.
Thi ingen kvinder staar sig for det brus i hans blik,
den duft af alle blomster i hans aande.
Det er Pan den anden, jægeren med «ulven i blodet»,
mandhingsten. Strør dalere og favner piger. Uden økonomi,
uden moral akkurat som Hamsun vil have ham.
Det selskab, han har at gjøre med, er det usleste, Ham
sun har tegnet, Brutal magt, sløv underdanighed, hykleri
og fusk paa alle kanter. Retten bøier sig efter magten.
Penge, anseelse, magt det er den løgnens treenighed, som
raader, og først og størst er pengene. Menneskelig stolthed
og værdighed er slukt hos dem, raaheden oprører dem ikke;
er skinnet reddet, kjender de ikke skam. Slaver er de, slaver
af magtens indehaver hr. Didrik.
Saadan staar de overfor hverandre, verden og Munken
Vendt. Han er stolt, han er fri, han er uforfærdet og glad.
Pigernes længsel og mændenes frygt følger ham. Alle føler
hans overlegenhed. Han blir en myte i deres sind, ingen
tviler paa hans sortekunst, Men de overvinder ham med sin
smaaligheds kunster: hest og kniv og gevær faar de fra ham.
Munken Vendt staar lystig og kjæk, ler hungeren op i an
sigtet. De dømmer ham for falsk, saa blir hr. Didrik fri og
Munken Vendt rømlingsmand.
Saa raaa Munken Vendt bedrage dem. Men for en
gjævhed over hans bedrag i modsætning til deres! Deres
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
