Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
Just Bing.
givelser. Paa samme maade taber vor medlidenhed sig, nåar
han ofrer fru Iselins hevn sin helse og sit liv; han spiller
om liv og død i kraft af et indfald han er kavaler som
Hagbart i visen, der kan bryde lænker af jern, men ikke to
af Signelils håar; ridderen er uadskillelig fra poseuren i ham.
Begge dele er imidlertid Hamsunske; baade alle Ham
suns helte og hele hans forfatterskab har ondt ved at gaa
klar af bravaden og posituren. Fordi trodsen er det egent
lige livselement i hans helte, saa dyrker de den saa, at de
udstiller sin modsætning til verden, og deres aristokratiske
natur ytrer sig kavalermæssig deri, at de faar et forbistret
point dhonneur overfor menneskene. Og da tilværelsen intet
værd har, forsvinder forskjellen; smaating og livsspørgsmaal,
løse indfald og dybe strømninger i sindet, leg og løier og
livets alvor det har alt sammen lige rang, de giver sig
ligesaa ivrig ind paa det ene, som paa det andet. Enhver
omelette kan være sin tordenlarm værd; for der gives kun
større og mindre omeletter. Og da karakterens værd kun
bestaar i dens helhed og selvstændighed, staar den i evig
krig mod alt —; selvstændighed er noget absolut; man kan
ikke være mere eller mindre selvstændig, kun selvstændig
eller uselvstændig. Saa gives der i denne krig mellem
ens frie, selvstændige jeg og omstændighederne, ingen
vaabenstilstand, intet kompromis. Hamsun hader freds
tanken en «kalvehjernetanke» er den, for det nedvær
diger mig at «lade min ret befingre af en voldgift». Ja,
de elsker krigen for krigens skyld, Hamsuns helte. Kri
gen giver dem høifølelsen af deres væsen. «Im Kriege da
ist der Mann noch was werth; auf sich selber steht er da
ganz allein.» Intet under, at de af sig seiv kommer til at
outrere sit væsens selvstændighed.
Det er det samme, som præger sig i Knut Hamsuns
hele forfatterskab. At være fortåtter er for ham ikke bare
en kamp, men ogsaa en fægtning, en angrebets og parerin
gens kunst og fest. Publikum er altid usynlig tilstede hos
ham, som modstander; det æglende, det paradokse, det haar
reisende, det pludselige, det sære det er drivhjulene i hans
kunst; raffinementet er hans anden natur, og med en fægte
mesters altid parate færdighed driver han os over til at se,
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
