Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsuji.
at den dybe sandhed Just ligger i det meningsløse, og at det
blotte tilfælde er livetts store lov.
En saadan kunst, maa tåge alle de fem sansers yderste
evner i sin tjeneste o>g ud af de mindste iagttagelser og de
vageste fornemmelser skabe følelsesværdier. Det falder Ham
sun ganske naturligt at lade løitnant Glahn blive rørt over
det jomfruelige udtrylk i Edvardas tomrøelfingre og rødme af
kjærlighed til maanein. Har Hamsuns mennesker et irrita
belt point d’honneur, har de ikke mindre irritable nerver.
Og det er som hans kunst i kampens hede saa let kommer
til at se det individluelle netop i det, som afviger fra det
normale.
Men aldrig falder det Hamsun ind at gjøre sine raen
nesker kjendelige sorm typer for visse samfundsklasser eller
kredse, eller give derm noget præg af deres tid. De er uaf
hængige af tid og hans kunst kjender ingen lokalfarve,
fordi det kun er hami om at gjøre at skildre dem som men
nesker, som typer for de forskjellige slags menneskeværd.
Saa sær, saa med vold og magt anderledes end alle andre,
saa slig som ingen uiden jeg i hele verden vil være, er han
dog mere end nogen af vore yngre forfattere almenmenneske
lig i sin tendens; sa;a besynderlig disse hans besynderlige
mennesker er skildre«de, kræver han dog for skildringen en
almenmenneskelig gyldighed.
Er det det, som £gjør det saa vanskeligt for ham at holde
sit verk indenfor dem enkelte fortællings ramme? De tid
ligere verker har sime causerier, «Pan» og «Victoria» sine
randtegninger. Det er ikke de optrædende personer og deres
skjæbne alene, som imteresserer os i skuespillene og i «Mun
ken Vendt». Det er wed dette udenomsverk ikke saa, ialfald
ikke først og fremst ,saa, at det er interesse for disse og hine
aktuelle spørgsmaal, som har faaet ham til at lægge dem
ind. De staar i sammienhæng med emnet; det er som bogens
problem vælder ud over dens handlings grænser. Hans ver
ker er opstaaet af en almindelig kamp med selve livet, og
der kan en enkelt side af det nok fremhæves, men den kan
vanskelig isoleres; saiameget mere, som det ikke er en enkelt
sætning, men en almindelig stemning, hvorpaa verket er
bygget, og det ikke ti.lsigter at fastslaa en enkelt regel, men
at begrunde en almindelig holdning overfor livet.
Et saadant forfattterskab er af etisk natur, forsaavidt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
