Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Vestmagternes forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vestmagternes forstaaelse.
siddelser og «interesser» forgrener sig i alle fem verdens
dele, udgjør saaledes tilsammen omtrent tredjedelen af hele
Jordens landvidde og folketal. Det er disse mægtige sam
fund, som har overvundet næsten tusenaarige fordomme og
vanskelighederne ved de mange stridende interesser «og har
besluttet, at de herefter vil leve i fred og forstaaelse». Dette
forhold har naturligvis størst værd for de mange folk, som
hører til de to riger. Men man kan ikke let overvurdere
betydningen deraf ogsaa for andre nationer og for den hele
verdensudvikling.
«Vestmagterne», Storbritannien og Frankrige, kan nem
lig uden overdrivelse tilskrives den fornemste rolle i Europas
udvikling i de sidste tre hundrede aar, fra Elisabeths, Crom
wells og Wilhelm den tredjes, fra Henrik den fjerdes,
Richelieus og Ludvig den fjortendes tid, altsaa siden Habs
burgervældets tilbagegang og det spanske verdensriges for
tald. I det nittende aarhundrede har der været vekslende
perioder, hvor deres politiske indflydelse har været trængt
tilbage af «østmagterne» : Østerrige under Metternich, Rus
land under Nicolaus og Preussen-Tyskland under Bismarck.
Det har da stillet sig saa, at de tre østmagter har repræsen
teret reaktionen: krænkelse af nationernes rettigheder i den
ydre politik og undertrykkelse af folkenes frihed og selvstyre
i staternes indre styrelse, medens vestmagternes indflydelse
bortseet fra sørgelige undtagelser har været et vern for
de undertrykte nationaliteter og en støtte for det frie folke
styre. Det er derfor naturligt, at de mindre folk og de fri
sindede partier overalt og altid har sympatiseret med dem,
og trods de synder, de ogsaa har begaaet, dog følt større
frihed, tryghed og tillid, nåar vestmagternes indflydelse var
overveiende. I ly af deres flaader og hære, ledet og ansporet
af deres forskere, tænkere, kunstnere og statsmænd har
folkenes aandelige og materielle virksomhed og frie udvik
ling havt sine bedste perioder, nåar vestmagterne har havt
ledeisen i Europa.
Vestmagternes svaghed har været deres uenighed. Der
har ligget saa mange ting imellem. Forskjel i nationalitet,
sprog, religion og historie. Alle disse ting er ikke større,
end at de kan overvindes. Seiv sprogforskjellen kan let be
seires, nåar begge folk, som de nu mere og mere gjør, op
giver den selvgodhed, ikke at ville lære naboens sprog.
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
