Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Vestmagternes forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
Engelskmændene har bebreidet franskmændene deres hyp
pige revolutioner og politiske ustadighed. De glemmer, at
det adstadige England i det 17de aarhundrede gjennemgik
sine revolutionære læreaar, saa Ludvig den fjortendes uden
rigsminister, Marquis Colbert de Torcy, ved 1700-tallet kunde
kalde englænderne «en nation, hvis løshed (légéreté) er
kjendt; de skifter ofte ideer». Frankrige synes nu at have
naaet den samme politiske ligevegt som England og at
have fundet former og metoder for samfundsspørgsmaalenes
løsning gjennem indre udvikling uden borgerkrige og revo
lutioner. De historiske minder kan være vanskelige, saa
længe de ligger nær. Det nitten de aarhundredes fransk
mænd kunde sent glemme nederlaget ved Waterloo 1815 og
deres store keisers haarde behandling paa St. Helena. Men
erfaring viser, at tiden hurtig jevner saadanne modsætninger.
Vanskeligere er det med interessespørgsmaalene. Mellem
nationerne spiller de samme rolle som jordtrætter og proces
ser i det private liv. De kan udvikle sig til en stadig mis
tænksomhed og skabe uløselige modsætninger, der gaar over
til monomant fiendskab. Det er ogsaa saadanne anliggender,
som oftest har forspildt venskabet mellem de to riger. Efter
julirevolutionen 1830 indtraadte der trods Waterloo en for
staaelse, som nærmede sig en alliance, men inden tiaarets
ende var den sprængt paa spørgsmaalet om forholdet mellem
Ægypten under Mehemed Ali og Tyrkiet. Frankrige støttede
Ægypten, medens England og østmagterne hjalp Sultanen.
Frankrige saa sig nødt til at trække sig tilbage. Fra 1853,
da Frankrige igjen var blevet keiserdømme, indtraadte der
et bedre forhold, og 1854—56 optraadte vestmagterne som
allierede mod Rusland i Krimkrigen, og samarbeidet fort
sattes nogle aar efter freden i Paris 1856. Da Napoleon 111
sluttede sig til frihandelsideerne, kom der istand den be
kjendte handelstraktat mellem England og Frankrige 1860.
De to magter førte samme aar en fælles krig med Kina, og
efter slaget ved Palikao erobrede de Pekin. Ligeledes var
de sammen om at beskytte de kristne i Syrien. Men for
holdene fjernede dem efterhaanden. I 1863 vilde Napoleon
hjælpe polakkerne i frihedskampen mod Rusland, men Eng
land trak sig tilbage. Aaret efter vilde den engelske regje
ring, trods dronning Victoria, «opretholde det danske monar
kis integritet», Slesvig, Holstein og Lauenburg medregnet,
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
