Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Vestmagternes forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
nye ordning. Erstatningen bestemmes af en fransk og en
•engelsk marineofficer med adgang til appel til en overdommer,
der opnævnes efter artikel 32 i Haagerkonventionen. Hvad der
hidtil har gjort forholdet ved New-Foundland meget farligt, er
den omstændighed, at begge magter har stationeret orlogs.
skibe demde til vern for sine borgeres rettigheder, og der
kunde da let opstaa følgesvangre konflikter.
New-Foundlands parlament synes at ville godkjende den
vedtagne ordning.
2. Ægypten. Landets politiske stilling i forhold til
Europa bliver uforandret: gjældskassen og navnlig de blan
dede domstole bliver i samme stilling; undersøgelsen af old
sagerne ledes fremdeles af franske videnskabsmænd ; de
franske funktionærer behandles lige med de engelske; de
franske skoler beholder sinfrihed; Suezkanalen erklæres
neutral. Frankrige opgiver «kra vet paa en bestemt
termin for den britiske okkupation i Ægypten».
Gjældskassen, som blev oprettet i 1876 ved magternes indgreb
for at sikre de europæiske kreditorer, har større indtægter, end
der behøves til afdragog renter. England har da krævet, at den
indsparede reserve skulde anvendes til Ægyptens ophjælp (kana
lisering og dæmninger, jernbaner, krigen mod Sudan osv.),
men Frankrige har protesteret og faaet medhold af domsto
lene. Nu har det frafaldt sine protester. Hidtil har gjælds
kassen havi indtægterne af landets told og jernbaner. Dette
forhold bortfalder, saa gjælden forrentes og amortiseres af
statens indtægter som andre staters laan. Derved er Ægyp
ten blevet fri i sin finansforvaltning. Indfrielse og konver
tering af laanene er ordnet ved bestemte frister. England
har allerede halvdelen af Ægyptens udenrigshandel, derefter
kommer Frankrige og Tyrkiet. Nu forpligter England sig
til ikke at tilegne sig særlige forrettigheder for sine ægyp
tiske handelsförbindelser. Hovedsagen er, at England har
medgivet kanalens neutralitet, og Frankrige har frafaldt for
dringen om, at England skal opgive Ægypten. Dermed er
den engelske besiddelse af landet fastslaaet for fremtiden.
Til gjengjæld har Frankrige faaet «frie hænder» i
3. Marokko, mod «at ikke landets politiske stilling
forandres», og at ingen fæstning opføres mellem Melilla og
Sebu, det er omtrent den hele marokkanske kyst, saa Eng-
284
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
