Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Vestmagternes forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veslmagternes forstaaelse.
land beholder herredømmet over Gibraltarsundet, Med rette
bemerker den franske forfatter Albert Métin: «Jeg forstaar
ikke, hvorfor man ikke neutraliserar dette stræde ligesom
Suezkanalen.» Selvfølgelig lover Frankrige ikke at annektere
landet eller tilegne sig særskilte fordele for sin handel i
Marokko, medens det skal sørge for Marokkos «regeneration»
og gjøra en ende paa anarkiet. Det staar igjen for Frankrige
at ordne sig med Spanien, som har to faste pladse (Ceuta
og Melilla) foruden et par smaahavne paa Marokkos mid
delhavskyst.
4. Vestaf r i ka. Til erstatning for New-Foundlands
fiskestrand har Frankrige faaet fri seilads for sjøskibe paa
floden Gambia, hvis seilbare del er omgivet af engelsk strand
paa. 10 kilometers bredde, samt en havn, Garbaterda, ved
samme. Udenfor det franske Guinea har det faaet Losøerne.
Dette er to større og flere meget smaa øer, som englænderne
besatte i 1826 og siden har tillagt stor betydning. De be
hersker indseilingen til den franske by Konakry. Desuden
er grænselinjen mellem Tsad og Niger blevet rattet, saa
Frankrige har faaet 8 000 engelske kvadratmils landudvidelse
og dermed gode förbindelser fra vestkysten til Tsad-egnene.
5. Siam gjennemstrømmes af den mægtige flod Menam.
Saalænge Salesbury ledede Englands udenrigspolitik, mod
satte han sig Frankriges indflydelse seiv østenfor Menam ;
den nye overenskomst giver Frankrige indflydelsen over lan
det østenfor og England vestenfor fioden.
6. Paa Madagaskar erkjender England de indførte
toldanordninger og derved landets stilling som en art fransk
koloni.
7. Paa Ny-H ebriderne overlader overenskomsten det
til en kommission at ordne stridighederne om grundeien
domsrettighederne.
Det merkelige ved denne overenskomst den har
form af to deklarationer er, at to mægtige konkur
rerande riger har optaget til ordning alle de stridsspørgs
maal, som staar dem imellem. Den faar derved karak-
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
