Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
stor portion af «det troldelig nationale» : vær dig seiv nok.
Nationalforfængelighed, uafhængighedstrang, afstængnings
lyst ligger os dybt i blodet. Det er et historisk produkt med
let kjendelige aarsager. Det sætter sine merker, at et folk
engang har været et erobringsfolk med rang blandt natio
nerne, og saa i hundreder af aar har ligget afmægtigt,
navnløst, paa slæb af en mægtigere nabostat, At vi saa
længe ikke var os seiv, føder naturlig trangen til at vise
verden, at vi er os seiv tilgavns. Hvad under da, at natio
nalismen blir sterk, at der gjør sig gjældende en energisk
stræben efter skarpest mulig at markere det særprægede i
vor nationale kultur, i sprog og kunst, en selvstændigheds
følelse, som stadig er paa vagt mod overgreb. Saa kommer
andet til. Det vilde føre for langt at udrede grundene til den
fremtrædende stilling, som bonden og bondekulturen ind
tager i vort samfund. Det hænger sammen med byernes sene
udvikling og med andre økonomiske og politiske forhold,
som jeg ikke kan gaa ind paa. Men det giver naturligvis
sit bidrag til nationalismens styrke. Bykulturen vil altid
være mere udadvendt, mere international end bondekulturen.
I forhold til Sverige gjør ogsaa andre momenter sig
gjældende. Kanske mindst tidligere aarhundreders indbyrdes
krige, som neppe havde affødt noget dybtgaaende nationalhad.
Mere vistnok begivenhederne i 1814, som ulykkeligvis gav
følelsen af, at unionen blev os paatvungen. Men mest det
mindre og gjennem lange tidsrum uselvstændige folks æng
stelse for ikke at kunne gjøre sig tilstrækkelig gjældende
seiv i en i formen jevnbyrdig forbindelse, frygten for at blive
overseet og glemt i det større folks skygge. Vi ved alle,
hvor såart vi tager de mange smaa naalestik, nåar vore dig
tere gjøres til svenske, eller de fremmede blade glemmer at
tåge Norge med i kongens titel o. s. v. Vi ved ogsaa, hvor
liden selvtillid vi i grunden har i forhold til Sverige, hvor
den frygt stadig ligger paa lur, at vi ikke er istand til at
hævde os som selvstændig nation, hvis vi ikke holder os
mest mulig paa afstand, holder vore greier vel adskilt fra
alt svensk, og med mistroens skjærpede blik undersøger et
hvert fællesskab, det være saa «ligeberettiget» det være vil,
om der ikke skulde lure nogen «overhøihed» eller nogen
«samrøring» bagved.
Meget træffende har man kaldt denne fra dansketiden
394
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
