Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Partierne og unionen.
arvede og af vor lidenhed nærede mangel paa national rak
ryggethed for «husmandstanken» i vor politik. Men som det
saa ofte sker, har man i larmen af dagens politik undertiden
givet denne betegnelse en falsk adresse, idet man har hen
ført den til det parti, hvis særmerke i den unionelie politik
just er, at det ingen saadan frygt nærer for, at vi ikke skulde
kunne hævde vor selvstændighed i fuld reel iigeberettigelse,
nåar kun de formelle uligheder fjernes.
Endelig maa det nævnes, at en hvilkensomhelst stats
forbindelse, der som saadan skaber fællesskab i organer og
lægger baand paa selvbestemmelsesretten, vil føles som lidet
smagelig for den sterkt nationalistisk stemte. Ikke mindst
nåar, som hos os, denne stemning farves af sagatidens glans.
Norges største magtudfoldelse fandt sted i en periode, da
vort land dannede en isoleret stat uden ydre statsforbindelser.
«Hvad Norge var, det skal det engang vorde», vil da af
mange, som tror, at historien gjentager sig, tolkes saaledes,
at en lignende isoleret statstilværelse, et «selvstændigt» Norge
i betydning af et Norge uden union med Sverige nødven
digvis maa danne maalet for vor nationale stræben, fordi
alene en saadan er fuldt hæderlig for en selv
stændig, ærekjær nation. For denne betragtning blir en fast
holden ved unionen som en for vort land nyttig indretning
et udslag af en forkrøblet nationalfølelse.
Hele den saaledes skildrede retning, som jeg i dens for
skjellige afskygninger og anvendelser sammenfatter under
betegnelsen: den nationalistiske, har nylig her i tids
skriftet havt to fremtrædende repræsentanter: hr. statsraad
Løvland, som har aabnet en kampagne mod de «nyskan
dinaviske» bestræbelser, og hr. professor Ernst Sars, som
under titelen «Samling» har skrevet om den unionspolitiske
situation. Da jeg anser «Samtidens» udvidelse af sit program
til ogsaa at omfatte de politiske spørgsmaal for anerkjendel
sesværdig, og jeg gjerne vil yde mit bidrag til, at diskussio
nen paa dette felt blir saa alsidig som mulig, vil jeg i
denne og en følgende artikel give en kort fremstilling af de
antydede spørgsmaal fra noget andre synspunkter end de
nævnte ærede forfattere.
Jeg begynder med unionen og professor Sars’s artikel
om partiernes forhold til denne efter den ved sidste valg
istandbragte samling.
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
