Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Partierne og unionen.
igjennem et partis rækker vil naturligvis de politiske maal
stille sig mere og mindre klart bevidste. Men et partis
ledende politikere maa dog nødvendigvis være sig sine maal
bevidst, om der overhovedet skal kunne tales om maal. Jeg
har imidlertid allerede paavist, at høirepartiet aldrig har
stillet sig forbundsstaten med opgivelse af de to ledstaters
suverænitet som maal. Maalet, det fuldt bevidste og virke
lige, har altid været og er fremdeles unionens ikke «ud
videlse eller «udvikling» men fuldkommengjørelse og be
fæstelse inden rigsaktens ramme. Der har aldrig fra partiets
side været tænkt paa at opgive noget af Norges «selvstæn
dighed» i betydning af den norske stats fulde suverænitet og
dens übetingede eneraadighed i alle indre anliggender. Men
partiets unionelle politik har været rettet paa at omforme de
allerede bestaaende nødvendige fællesorganer overensstem
mende med jevnlighedens og den fremskredne udviklings
krav. Der kan naturligvis være meningsforskjel om, hvor
vidt de to første unionskomiteers forslag som forøvrig
høiremænd og venstremænd var sammen om har grebet
rigtigi arbeidet for atgjennemføre dette program. Der er saa
ledes ikke faa høiremænd, som mener, at det i 1867 og 1868
fremsatte og i 1871 forkastede unionsforslag var et feilgreb,
idet man, nåar man først skred til en saa omfattende rigs
aktrevision, ikke burde have ladet sig nøie med at henvise
rettelsen af enkelte væsentlige afvigelser fra jevnlighedens
princip til fremtiden. Men om disse gamle ting har det jo
nu liden praktisk interesse at tale. Holder vi os til den
sidste menneskealder, tør det ialfald med sikkerhed siges, at
historiens dom vil blive, af det norske høirepartis unionelle
program har været med fjernelse af de bestaaende afvigelser
fra principet om de to rigers ligeberettigelse at bevare den
bestaaende union uafkortet og styrke den ved at fuldkom
mengjøre de allerede tilstedeværende og for dens virken nød
vendige fællesorganer. Særlig maa det fremhæves, at arbei
det for et unionelt organiseret udenrigsstyre falder indenfor
denne ramme. Thi det lader sig jo ikke bestride, at vi lige
fra 1814 og indtil nu har havt et som fælles vi r ken de
udenrigsstyre, og at dette organ, overensstemmende med jevn
lighedens krav, ogsaa organ ise res som fælles, er ingen
udvidelse, men blot en fuldkommengjørelse af fællesskabet.
Er der da det mindste tegn til, at høire gjennem det
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
