Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
sidste åars begiven heder skulde have fraveget dette pro
gram?
Sars paastaar ja. Jeg mener nei. Jeg kunde jo i saa hen
seende nøie mig med en henvisning til høires sidste officielle
valgprogram, som i rene ord fastholder partiets unionelle
opfatning. Men man vilde vel indvende, at det mindre
kommer an paa ord end handlinger. Og det er da naturlig
vis «samlingen» om konsulatsagens gjennemførelse, som
man vil anse som bevisende for en betydningsfuld svingning
i høires unionelle politik.
Forinden jeg gaar lidt nærmere ind herpaa, kunde det
være nyttigt at spørge: Hvilken tænkelig grund skulde
høirepartiet have til at forandre sit principielle syn paa uni
onen? Kan ingen fornuftig grund paavises, er jo förändrin
gen paa forhaand lidet sandsynlig. Sars ved imidlertid ogsaa
svar herpaa. Høire har efter ham havt en afgjørende grund
til at «opgive sit program». Partiets tidligere unionsvenlig
hed beroede, fortæller han os, derpaa, at det haabede at faa
hjælp af unionen i den indre partistrid; men da denne illu
sion brast, svandt ogsaa unionsvenligheden. Havde dette været
rigtigt, var nok unionsvenligheden svundet for længe siden.
Men at det ikke er rigtigt, men tvertom stiller tingen saa
temmelig paa hovedet, skulde dog synes indlysende for en
hver. Der er et andet parti her i landet, om hvilket det med
sandhed kan siges, at det i unionspolitiken har søgt hjælp
for sin indre politik. Det er neppe nødvendigt at citere ud
talelser herom af venstres egne mænd. Thi at venstre ide
unionelie tvister har søgt kittet for sit partis sammenholdT
er en kjendsgjerning, som jeg ikke tror nogen sandheds
kjærlig historiker vil benegte. Men høire? Man kan ikke
granske hjerter og nyrer, og vil nogen paastaa, at der for en
snes aar siden fandtes en og anden her i landet, som var
kortsynet nok til at tro, at den norske kongemagt ligeoverfor
demokratiets stormløb kunde have et rygstød i den svenske
kongemagt, saa vil jeg ikke tvistes derom. Det er jo ogsaa
temmelig ligegyldigt, Thi sikkert er det, at om nogen har
ment noget saadant, saa er han forlængst bleven kureret
derfor, og høirepartiet som saadant eller dets ledende mænd
har overhovedet aldrig gjort sig skyldig i et saadant feilsyn.
Tvertom. Tidlig gik det op for alle indsigtsfulde mænd inden
partiet, at dets forsvarsstilling for unionen betegnede et stort
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
