Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
mere pr. dag end hans fæller i den mindre tæt befolkedo
naboprovins Ho Pe.
Et saadant resultat, der jo dog ligger saa absolut i
sägens natur, er vi af den europæiske civilisation saa
uvante med, at vore statsøkonomer endogsaa lærer os, at
arbeidslønnen afhænger af tilbud og efterspørgsel paa ar
beidere, hvorfor de soger den høieste løn, hvor arbeids
kraften er sparsomst. Sligt sker ikke i Kina. Hvor ad
gangen til jord, hvor adgangen til at blive sin egen mand
er fri, der vil ingen arbeide for andre for stort mindre, end
hvad han kunde tjene ved at arbeide for sig seiv, og derfor
deltager seiv den ældste og svageste theplukker, seiv den
armeste haandverkssvend i de fordele, der fiyder af jordens
forøgede frugtbarhed og befolkningens tæthed.
Og adgangen til at arbeide for sig seiv er saa fri som
intetsteds i vor civilisation. Skatterne tynger kun let paa
kineseren i indlandet, Han bruger intet toldpligtigt uden
landsk gods, saa med undtagelse af grundværdiskatten har
han kun en anelse af en saltskat at betale, og grundværdi
skatten, der nu svares af 4 forskjellige klasser jord i henhold
til dennes godhed og beliggenhed, beløber sig kun til kr. 2,00 for
den daarligste og kr. 7,20 for den bedste jord pr. hektar. Saa
skattebyrden har i hvert fald til de seneste aar ikke over
steget kr. 2,00 pr. individ. Og den store prisbillighed, der
er en naturlig følge af en af skatter uhindret produktion,
tillader enhver mancl at begynde forretning for sig seiv med
blot nogle ganske faa kroner i driftskapital, médens bonden,
der ingen driftskapital har, altid kan linde jord at leie til
de foran omtalte lave afgifter, saa det skulde gaa haardt til,
om han ikke efter et par aars forløb kan kjøbe sin mark.
Det er saaledes muligt for enhver nogenlunde dygtig* arbeid
som og sparsommelig mand at arbeide sig frem til ret be
tydelig velstand, og dermed vil enhver god borger lade sig
nøie. Thi det er folket ligesaa fuldt som regjeringen, der
betragter stor rigdom med mistillid. For kineseren ved, at
ingen kan erhverve sig saadan rigdom, uden at andre maa lide
derunder. Da ministeren So-Ling engang i længst forsvun
den tid havde udlaant 20 000 unser sølv til 12 smaahand
lende, blev han spurgt, hvorfor han havde gjort dette. Han
svarede: «Foråt folket ikke skal blive nødt til at betale for
alle de banketter, selskaber, luksusartikler, friller og slaver,
438
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
