Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kina og Frankrige.
som den mand vil anskaffe sig, der monopoliserer silke
handelen.» Mon selveste præsident Roosevelt i sin kamp
mod trustmillionærerne har truffet sømmet mere nøiagtigt
paa hovedet.
Forresten er kjøbmændene næst mandarinerne
de eneste, der i Kina kan samle sig stor rigdom. Men
medens det altid vil blive holdt mandarinen til gode, at han
tilhører litteraternes høit anseede klasse, saa er der ingen
undskyldning for den kjøbmand, der dyrker guldkalven.
Dels har de kinesiske klassikere saaledes gjennemsyret den
hele civilisation med sin aand, at det ganske folk fra den
høieste til den laveste er enigt om at fordømme overdreven
luksus. Og dels vilde mandarinerne hurtig tåge sig af den
rigmand, der vilde vove at udvise en saadan fordømmelig
luksus og udpresse ham paa det eftertrykkeligste. Og folket
vilde se til med største sindsro; thi saa langt fra at have ag
telse for rigdom tror det endogsaa, at den kan ikke være
hæderlig erhvervet.
Men nåar en rig mand ikke kan kjøbe agtelse for sine
penge, og nåar han heller ikke faar lov til at anvende
dem til overdaadighed, hvad skal han da med dem. Kan
han da gjøre bedre end at søge at vinde den agtelse, der er
negtet ham for hans rigdoms skyld, ved at føre et mønster
værdigt liv og ved gavmildt at bruge sin overflod til sam
fundsnyttige og velgjørende formaal. Og nåar der ingen ti1-
lokkelse er ved at erhverve rigdom, er det da ikke meget
bedre at opgive jagten efter en rigdom, der dog ikke kan
vindes, uden at noget smuds altid vil blive hængende ved
den, medens folket tror, at det er smuds altsammen.
Føi saa hertil, at den frygt for armod, der jager os af
vestens civilisation afsted i umætteligt rigdomsbegjær, alde-
les ikke eksisterer i et land, hvor det er saa let at leve, og
det er ikke vanskeligt at forståa de kinesiske kjøbmænds vel
kjendte slore hæderlighed. Store formuer er derfor en yder
lig sjeldenhed, og de, der samles, spredes hurtig igjen, da
de ikke kan anbringes med fordel i jordeiendom, og da de
deles ligelig mellem alle rigmandens mandlige efterkom
mere.
Medens kineserne saaledes af sit krav om økonomisk
frihed er bleven ledet til en uforsonlig modstand mod jord
monopol og handelsmonopole!*, saa er det det samme krav,
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
