Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Samtiden. 1904.
Kina og Frankrige.
Disse laan har regjeringen maattet optage i udlandet; thi
kineseren har lige ved haanden en skyldner, der kan betale
en ganske anderledes høi rente end seiv den rigeste stat.
Og det er jorden. I et land, hvor adgang til jorden er fri,
vil der aldrig være ledig kapital til at kjøbe statsobligationer
for. Der kan hver mand ganske anderledes udnytte sin
kapital seiv ved at arbeide i sin næringsvei. Derfor er
ogsaa udbyttet for landbrugere ca. 36 pet., for haandverkere
ca. 50 pet. og hvis man tør tro de gamle oder for kjøb
mænd ca. 300 pet. om aaret. Skjønt udlaansrenten er høi
30 pet, om aaret i 3 aar er der derfor kun meget faa,
der lever af sine penge i europæisk forstand; de kan jo
faa langt mere ud af dem ved at arbeide med dem. Og for
resten er naturligvis rentieren ligesaa ilde set som selve
millionærerne; thi for igjen at citere klassikerne «han
er som moset og misteltenen, der nærer sig af saften i det
træ, han klynger sig til».
Endnu staar tilbage at berøre haandverkernes stilling.
Da det, som foran berørt, er saa let at begynde for sig seiv,
at gaa over fra svend til mester, er det klart, at forskjellen i
indtægter ikke kan være betydelig. Naar en mester maa
betale til sine arbeidere næsten alt, hvad deres arbeide er
værd, kan han selvfølgelig ikke seiv faa stort mere end et
legitimt mesterhonorar. Det er derfor ogsaa overordentlig
sjelden, at mestrene samler sig stor formue, medens det
paa den anden side er det almindelige, at de opsparer sig
nok til at kunne kjøbe sig et sted med et par hektar land,
og saa er jo idealet naaet. De gaar tilbage paa landet og
dyrker jorden i sit ansigts sved nei, det er netop det,
de ikke gjør de dyrker jorden af hjertens lyst, alle de
brave, flittige mennesker, bønder, haandverkere og handlende.
For de ved, at jorden vil give dem i overflødighed af sin
fylde, og de ved, at ingen skatteopkræver lurer paa dem for
at berøve dem frugten af deres sved.
Det vil maaske have sin interesse at se, hvorledes en
soadan kinesisk familie lever uhindret af skatter, nåar den
har betalt sin grundværdiskat, der kun er et ringe vederlag
for de fordele, den modtager fra staten, knapt nok vederlag
for det vand, der fra de allestedsnærværende kanaler risler
ud over jorden og frugtbargjør den. Forhenværende fransk
konsul i Kina M. Eugene Simon har indført os til en bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
