Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
saa er det deres frygt for økonomisk og social ulighed, der
har ladet dem modsætte sig indførelsen af alle vestens mo
derne opfindelser; thi de ser, at disse alle jernbaner,
dampskibe, fabriker virker mod en centralisation af rig
dom paa de faa at deres virkninger let vilde blive,
at de tager bedekøllen af den fattiges bord og sætter lamme
stegen paa den riges.
Det er atter dette hensyn, der har ladet dem modsætte
sig handel med udlandet, saa længe de kunde. Deres klas
sikere har lært dem, at «smagen for luksus er spiren til
død og forfald i samfundslegemet». Men nu har vi i Kina
et land, hvor alle nødvendighedsartikler produceres i raæng
der og til priser, ukjendte i vestens civilisation, et land,
hvor hver smaabonde driver al mulig smaaindustri, et land,
hvis uudtømmelige rigdomskilder af enhver art gjør det ab
solut økonomisk uafhængigt af udlandet. Lær saa gjennem
aartusender et saadant lands beboere, at luksus er kilden til
social demoralisation, og udenlandsk handel har ikke store
chancer. Allerede for 2 000 aar siden forkyndte deres stats
og morallærere dem, at «de penge, der kommer ind ved
handel, kun kan gjøre et land rigere, forsaavidt de gaar ud
igjen ved handel», og at «ombytning af nødvendige og
nyttige sager er den eneste handel, der i længden er fordel
agtig, medens handel med kuriositeter, med prunkende og fine
sager forudsætter luksus, og luksus, der bestaar i, at nogle
borgere lever i overvældende overflødighed, forudsætter, at
mange andre mangler det nødvendigste». Derfor betyder
udenlandsk handel for Kina sociai ulighed; thi udførse
len vil næsten udelukkende beståa i ting, efter hvilke der er
almindelig efterspørgsel, og priserne paa disse vil stige til
ulykke for de arbeidende klasser. Og indførselen vil hoved
sagelig beståa i luksusgjenstande, ting hvis anskaffelse be
tyder saa megen kapital unddraget produktionen.
Imidlertid, stormagterne har jo paatvunget Kina en
udenlandsk handel, og udgifterne til magternes ekspeditioner
har Kina maattet betale. Der er dermed kommet et element
af usikkerhed ind i Kinas økonomiske principer, idet det
har været nødt til at optage statslaan til dækning af disse
omkostninger. Tidligere var statslaan ukjendte i Kina ; da
gjaldt den simple, barneskjønne regel, at vilde regjeringen
give penge ud, maatte den først have dem i statskassen.
440
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
