Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Karl Keilhau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson : Karl Keilhau.
i uoverlagt hidsighed overfaldt med de utroligste beskyldninger.
Jeg vil, det skal huskes ikke som en bebrejdelse mod den
enkelte; men som et varsku til alle pressens yrkesmænd. Seiv
deres ædleste repræsentant gaar ikke fri, nåar politiske eller
andre interesser opheder sindene.
Hans minde bør mane. Jeg antager, der ved begravelsen
var journalister tilstede, som husket hverandre paa det. Jeg
var der desværre ikke.
Jeg ved derfor heller ikke, om den fungerende præst
nyttet denne kostbare lejlighed til at tale om den evighed
her paa jorden, som gode mennesker skaber sig seiv gjennem
os, som de omgaas. Den er nemlig siker. Den andre, den
personlige, som præsterne gjærne taler om, er det ikke. Om
den ved nemlig de ikke mere end vi; de bare «tror», at det
er der, som de lover os. Men saasant som ædelt væsen og
ædle handlinger forplanter sig gjennem vore intryk paa vort
viljeliv og derfrå til dem, vi virker paa, saa sant kan en ædel
mand eller ædel kvinde ikke dø.
Karl Keilhaus bortgang gjorde det til skyldighed at minde
om dette. Maaske ogsaa til at minde derom, at han, som hørte
til de ædleste, havde opnaadd at blive dette uden at tro paa
noget af det, som ender i løftet om personlig evighed i en
anden tilværelse.
Bjørnstjerne Bjørnson.
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
