Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SMITTEKILDEN
Haagensen var en lang person, hvis hode virrede med
løftet pande paa en altfor tynd stilk, og hvis knær gav sig
for hvert af hans sopende skridt. Han saa bestandig ud7
som han fulgte en fugl med blikket, men de blege øine saa
ogsaa, hvad der foregik paa jorden. Engang havde han skre
vet en sang til kongen, og siden den blev sunget af en flok
bespiste folkeskolebørn paa majestætens fødselsdag, var hans
dragelser mod poesien blevet et kald. I et provinsblad an
meldte han ogsaa de fleste usunde bøger under merket
«Stjerne», men forøvrig var hans klængenavn blandteleverne
Kometen.
Da Haagensen paa sit erende efter bestyreren naadde
anden etage i internatsbygningen, stod alle dørene i korri
doren paa vid væg, og i en sky af støv arbeidede jomfru
Henriksen og hendes pige med rengjøringen. Men paa
trappegangen fandt han uforvarende et hefte, som postbudet
havde slængt fra sig. Det var adresseret til Ejvind Bjelke,
og da omslaget var løst, trak han heftet ud.
Det var sidste numer af «Nyt tidsskrift». Han betænkte.
sig et øieblik, saa stak han heftet i inderlommen og tog
den sidste trappe i lange lydløse hop. Men entrédøren var
lukket, og altsaa maatte han ringe.
Da han gik ned igjen, kom pigen Gunda ham imøde
med blottede, fede arme og et bret med bøss.
«Maarn, kandidat.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
