Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig denne forfærdelige synd »
af Cheopspyramiden . . . . og lad det være mig et tegn.»
fløi op .
Smittekilden.
som er hans livs verk, skal livet leves efter Guds lov, og
Guds ord læres purt og rent ... det er ogsaa rigtigt. Men
neskene, som har hjulpet ham, stoler paa ham, men alene,
alene kan han ikke staa inde for sine løfter. Han maa have
hjælp: af lærerne og af eleverne ... det er rigtigt. Men da
er det mig, som har uret, fordi jeg er her og nyder godt af
hans livs verk og ikke hjælper ham, det er mig, som slaar
revner i hans livs verk . .
Han stansede. Han vilde seiv gjerne finde en revne i
denne slutningsrække, og han fandt ingen. Men han følte
som ingensinde tilforn en dyb respekt for Guds ord, og han
befandt sig ien from og løftet sindsstemning. Og nu for
stod han ogsaa grunden til sin beskjæmmelse deroppe i kon
toret; den kom ikke, som han et øieblik havde trod, af med
lidenhed . . . nei, det var hans hjertes retsind . .
Mit hjertes retsind! tænkte han . . det er da fanden
til frase!
Han lagde paa sprang, men da han kom op i korridoren,
hændte der noget . . .
Hyblerne stod tomme ved denne tid: alle var paa skolen.
Men da han kom forbi numer fire, hørte han derindefra en
taktfast, dunkende lyd, som fik ham til at stanse. Han
stod stille og lyttede
Jo, det dunkede og det stønnede indimellem. Pludselig
holdt det op, og en sterk, klar stemme bad:
«Herre Jesus, vis mig et tegn paa, at du har tilgivet
Det dunkede igjen.
«et tegn, et mirakel ... lad mig opdage det, som er
skjult for verdens vise, fra verdens grundvold blev lagt . . . .
Herre Jesus, tilregn mig ikke denne gruelige besmittelse . .
. . . lad mig linde hemmeligheden, som er skjult i det indre
Og nu dunkede det af alle livsens kræfter.
Bjelke ækledes over, at han hørte dette. Han gik videre,
men lyden forfulgte ham indover korridoren. Han besindede
sig og vendte om i løb og gav døren et spark, saa den
Men i det samme lo han.
467
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
