Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
munterheden Tilhørerne paa de andre bænke be-
Da reiste skolens beskytter sig og sagde:
Nils Kjær.
Derinde laa en paa gulvet med foldede, udstrakte hænder.
Han havde banket panden mod gulvplankerne, til den var
blåa og bulet, Han saa op med et par skinnende, gale øine.
Haaret stod ham svedt og uredigt ud fra hodet. Men afbry.
delsen rev ham voldelig ud af bodsøvelsen, han sprang op
og saa sig forvildet om efter en eller anden skarp ting, han
kunde jage i synet paa den anden . . . Bjelke blev bange,
og i skrækken kastede han sig over ham. Bordet veltede
og et blækhus knustes, de snublede over bordbenene og rul
lede omkring i papirer, glasskaar og blæk. Bodsøveren skreg
klynkende og hivende og prøvede at hugge tamderne i den
andens ansigt,
Nogle dage i forveien havde de hørt et foredrag i for
samlingssalen.
En rødskjegget prædikant, en slags Swedenborgiansk
mystiker havde talt om cirkelens kvadratur, et problem, som
var løst af Gud egenhændig i en krog af den store pyramide
. . . Han havde talt brændende og overbevisende om dette
store mirakel, og tilslut havde han ogsaa med rids og streger
paa en vægtavle godtgjort, at der i selve pyramidens kon
struktion var gjemt en tegnskrift, som rettelig løst røbede
Guds planer med verden og hans forjættelse om et tusen
aarigt rige . . . Dette foredrag blev paahørt under stor stil-
hed og opmerksomhed, som det fortjente, men da prædikan
tens stemme paa et vist punkt brast, lød der etsteds fra
skolens bænkerader en kort og kneggende latter, og denne
latter forplantede sig . . . De unge mennesker krummede
ryggene og stirrede ned i gulvet og pressede hænder og han
sker ind i munden . . . men al den indesnørede latter brød
frem saa hist saa her i afklippede hikst. Alene Geiranger
sad stiv og høitidelig og øgede med sit forstenede alvor
gyndte at blive urolige. Det var jevne forstadsfolk, som ikke
netop havde forstaaet noget af foredraget, men betragtede det
som en opbyggelse og krænkedes over denne vanhelli
gelse af et lokale, der var saagodtsom at regne for et Guds
«De af skolens elever, som ikke i sømmeligt alvor kan
høre tilende et alvorligt foredrag, kan gaa ud af salen . . .»
Prædikanten vaagnede ved disse ord af en slags henryk-
468
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
