Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Randnoter til «Gerhard Mundte, En studie af Jens Thiis»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
allikevel ved sine mange originale og aandfulde bemærk
n inger var av meget stor værdi.
Jeg forklarte tydeligere hvad jeg mente. Og nu først
fik jeg det som jeg fra først hadde ønsket: «Om norsk
nationalt farvevalg», bilag nr. 2.
Begge disse bilag sammen med et ældre brev fra Munthe
for en skisse om ham til det tyske tidsskrift «Pan» i 1895
overlot jeg av eget initiativ i samraad med Munthe til «Sam
tiden», med det forbehold at de først maatte trykkes nåar
min avhandling var utkommet.
Av en eller anden grund som jeg ikke kjender nærmere
til, blev de allikevel trykt i «Samtiden» i 1896, før min av
handling blev offentliggjort i «Nordisk tidskrift» og senere
som særtryk.
I avsnittet om Snorre-tegningerne side 51 læser vi føl
gende passus:
«Den djærve brede pen redder her naturalismen over i
prydkunsten. Det er nyt, det er vovestykke, som ikke falder
ud af rammen. Man behøver bare at se slige ting sammen
med Krohgs og seiv Eilif Peterssens tegninger for at være
paa det rene med, hvad som pryder og hvad som skjæmmer
af naturalisme. Selvfølgelig skulde Munthe gjort det hele
arbeide han og Egedius seiv om ogsaa Werenskiold
har gjort gode og fine ting i Snorre. Bogen havde blit
helere, om de andre havde tat sig noget andet for.»
At et værk blir helere, nåar det illustreres av en, er selv
sagt; om den ting er alle enige. Og at en kritiker tinder at
Snorre burde være overlatt helt og alene til Gerhard Munthe,
det lar sig meget godt høre, likesom andre kanske vilde
si til Werenskiold.
Men til «Munthe og Egedius», mens Werenskiold
henvises til at gjøre noget andet og bedre end at illustrere
Snorre! jeg tilstaar, den slags kritik er mig übegripelig.
Th i Egedius’s arbeide i Snorre i al sin selvstændig
het og med sit fremragende værd, som gjør hans bedste
blade snart sagt jævnbyrdige med Munthes og Werenskiolds
bedste bygger ikke paa Munthes ornamentale stil, men
paa Werenskiolds billedfremstilling.
Fremsat i den form som Thiis har valgL blir hans dom
ikke andet end en übehagelighet til Werenskiold.
I sinebedste Snorre-illustrationer hor Werenskiold naadd
504
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
