Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Randnoter til «Gerhard Mundte, En studie af Jens Thiis»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Samtiden. 1904.
Randnoter til «Gerhard Munthe En studie af Jens Thiis».
til de største høider i sin kunst, til de største høider i norsk
billedfremstilling, likesaa høit som i sine illustrationer til
«Familien paa Gilje», eller like saa høit som Gerhard Munthe
i sine Snorre-illustrationer fra andre utgångspunkter.
Det er ikke en ganske likegyldig sak, at vore første
mænd misopfattes. Vi er for faa som arbeider alvorlig her
hjemme, baade som kunstnere og som kunsthistorikere, til
at dom me av denne art i en kunsthistorisk studie bør staa
uimotsagt.
Werenskiolds og Munthes forhold til Snorre, arten av
deres samarbeide, forskjellen i deres utgångspunkter, Egedius’s
bidrag, de andres bidrag o. s. v., at stille alt dette i klarere
lys baade kunsthistorisk og kunstkritisk er en av de mest
fristende opgaver i norsk billedkunst for tiden. Men det
faar ligge indtil videre.
Imidlertid kan jeg meddele en værdsættelse av Weren
skiolds arbeide i Snorre, som uten tvil vil interessere venner
av norsk kunst, fordi den kommer fra en av nordens første
autoriteter paa disse omraader. Det er nogen uttalelser fra
Joakim Skovgaard, som han har sendt mig til fri bruk.
De er nedskrevet raskt, ordene er ikke veiet paa guldvægt.
Allermindst har han uttalt nogen endelig dom om Gerhard
Munthe. Det var jo Werenskiold spørsmaalet gjaldt,
« Visselig bliver et værk helest, nåar kun én illustre
rer det, mange mange bøger lider under at have billeder af
forskjellige. Jeg tænker paa, at om Norges bøger skulde
fordeles til illustrering mellem Norges kunstnere, laa det nær
at give Munthe Snorre, og lade Werenskiold faa eventyr og
«Familien paa Gilje». Det passede med Thiis, men jeg fore
trækker nu Werenskiolds tegninger i Snorre, og tror den
var bleven bedst, om Werenskiold havde havt den alene.
Det vil sige, det kan godt være at Munthe har paavirket
Werenskiold heldigt til at blive stilfuldere ...»
I en nole sier Skovgaard: «Altsaa Gerhard Munthe
har givet sit betydelige bidrag til Snorre, jeg bilder mig ind,
at han har paavirket alle de andre, men jeg synes at stilen
tager magten fra ham seiv, han er vel overdreven.»
Saa heter det videre i selve brevet: «Summa summarum,
vi er vist ganske enige. Egedius har nogle faa udmerkede
tegninger i Snorre, men er eliers efterligner af Werenskiold,
tit ret uheldig . . . Resultatet er jo snart sagt det, at
505
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
