Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
og flere tydet som en «expiation» for at opgive fællesgiftet
senere.
Da skadelig indvirkning kan ske ved berøring, seiv den
mest indirekte og symbolske, har manden al grund til at
være bange for at blive paaført kvindelige egenskaber, svag
hed, frygtsomhed 0.5.v., ved åtkomme i nogen slags berøring
med kvinden. Og omvendt. De to kjøn er derfor ogsaa hos
de forskjelligste folkeslag fuldstændig tabu for hverandre—
ofte skillesde alleredesom børn, mændene spiser for sig, bor
for sig seiv o.s.v. De tør ikke udføre hinandens vanlige arbeide
for ikke at smittes. Først og fremst er krig og jagt tabu for
kvinden, lappekonen fik ikke lov at komme i teltets ’bagre
rum eller røre vildtet, og en nordmand møder nødig først
en kjærring, nåar han skal paa jagt. Saa fjernt holder denne
tabu ofte kjønnene, at der endog blir forskjel i sprog ikke
umerkelig seiv hos moderne klubmænd. Hos den «evige
vilde», gutten, er den naturlige tabu-følelse mod kvinden
usvækket.
Men særlig er der fare paa færde, nåar denne tabu maa
brydes ved egteskabet. For at sikre sig mod de indbyrdes
skadelige følger ved denne berøring, intimere end nogen an
den, gaar man straks til gjensidig indokulering. Selve den
indbyrdes tiltrækning driver til berøring, som ogsaa hos
mænd i venskab, næsegnidning, haandtryk. Som elskovs
midler gjennem alle racer og tider gjælder det at komme i
besiddelse af noget, tilhørende angjældende, eller bibringe
noget af sit eget, udsondring, blod, klædningsstykke, pynt,
ring o.s.v. Og ved bryllupsceremonier har man dette gjen
sidig.
En væsentlig ting er her foruden haandslag etc. det at
spise eller drikke sammen derved kommer man til at ud
gjøre en del af hinanden. Hvad man spiser, gaar i blodet,
gaar i en seiv. Naar man nyder brød og vin sammen, be
tragtes det hos mangfoldige folkeslag, som om man fik del i
hinandens legeme som man undertiden spiser betel sam
men eller røger fredspiben.
I almindelighed har man forklaret brudegaven (morgen
gaven) som en survival af brudekjøb. Crawley gjør op
merksom paa, at morgengave og medgift stadig veksler,
hos mange folkeslag fuldstændig gaar op i op, at begge dele
derfor naturlig sees i forbindelse med den almindelige skik
at bryde tabu, træde i forbindelse med fremmede ved at ud-
583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
