Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Michelet: Striden om professorposten i teologi - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Striden om professorposten i teologi.
Den nyere teologi er ikke ræd for tidens tænkning,
tidens videnskab. Den ser som sin opgave at bruge den i
Kristi tjeneste og mener sig at have personlig erfaring for,
at dette ikke alene er muligt, men baade nødvendigt og vel
signelsesrigt. Hvad enten det gjælder bibelen eller reli
gionernes historie, erkjendelsens, sjælelivets eller naturens
love, overalt vil den lære af videnskaben, overtydet om,
at videnskab og kristendom aldrig i dybere mening kan
blive hender. Derfor ser den ikke væsentlig kun tilbage til
fædrenes teologi, men lige saa meget fremad med sikkert
haab om, at «vor tro er den seier, som har overvundet»
og vil overvinde ogsaa fremtidens aandsverden. I modsæt
ning til den tilbageskuende ortodoksi er det dens ideal, dens
maal at være en fremgangens teologi. Dette navn vilde den
helst bære; thi den er vis paa, at kristendommen seiv eier
evige fremgangsspirer, om den ikke misdannes af kortsynte
mennesker. Og i samme grad som den gjør fyldest for
navnet « fremgangsteologi», er den ogsaa under sit sam
arbeide med videnskaben i dyb samklang med reformatio
nens vennepar: Luther, presten, og Melanchton, humanisten.
Men, siger man, kan da ikke alligevel denne uhyg
gelige strid ophøre? hvilket i mange tilfælde betyder det
samme som : kan ikke I yngre teologer tie stille eller ændre
eders udtalelser, siden I ser, at I har en sterk kirkelig
opinion imod eder?
Svaret kan ikke være tvilsomt for en luthersk kristen,
Thi det bør stemme med Kristi forbillede og ligne det svar,
som Martin Luther gav paa lignende spørgsmaal.
Idet det erkjendes, at forskjellen væsentlig er af viden
skabelig art nye tankeformer for det blivende indhold —,
blir det dermed kristelig seet uvæsentligt, enten vore graa-
nede kristne paa sine gamle dage ombytter de tilvante tanke
former med nye eller ikke. Men der findes ogsaa en
tænkende ungdom, som trænger til at møde en kristendom,
der er i pagt med tidens tænkning, ikke er ræd dens
videnskab. Det vilde være en synd mod denne ungdom,
om de, som seiv vidste bedre, vilde overlade den til orto
doksiens kristendomsform, der er saa sterkt præget af af
lægse mennesketanker, at de unge vil have vanskeligt for at
595
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
