Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Michelet: Striden om professorposten i teologi - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Michelet.
finde og tilegne sig den egte kristendom i disse forældede
former. Og der findes mange baade ældre og yngre men
nesket’ seiv om de ikke skriver i blade og taler paa
møder som i denne henseende staar aldeles ligedan som
de unge, og for hvem den nye teologi betegner noget af en
personlig frigjørelse.
Derfor kan vi ikke tie. Striden maa og vil føres videre,
uanseet enten vi, som nu staar oppe i den, skal faa se
seieren eller kun opleve begyndelserne og nederlagene og haabet.
For øieblikket gjælder det at værne om overbevisningens
ærlighed i vort kirkelige liv; det er den, som ved «professor
sagen» nærmest kan komme i fare. Skal nemlig som
her skeet en af de sakramentopfattelser, som for tiden
faktisk lever indenfor kirkens troende kredse og blandt dens
prester, være udestængt fra den officielle kirkelige teologi, da
tvinges jo vordende teologer tii i tide at drage omsorg for,
at de i sit videnskabelige studium gaar af veien for dette
kjætteri. Denne tvang blir saa meget sterkere følelig, jo
hyppigere de i livet møder den kjætterske opfattelse, jo
mindre de kan undgaa under sit studium at berøres af den
og dens argumenter. Og nåar forholdene tilspidser sig der
hen (som, synes det, hos os i øieblikket), at den eneberet
tigede opfattelse er saa aandelig vanmægtig, at den maa
søge til udlandet for at finde den fornødne teologiske banner
fører, da er læretvangen over de unge sind grei og utilhyllet.
Hvis den lykkes, da vil, mener jeg, intellektuel uærlighed
blive det uundgaaelige resultat.
Anderledes kan ikke resultatet blive, dersom der overfor
kirkens teologiske lærere skal holdes en strammere lære
tugt, end kirken seiv eier aandelig magt til at opretholde
overfor sine prester og troende lægfolk l.
1 Dette strider derfor ogsaa fuldstændig med raadende praksis ved
de betydeligere evangeliske fakulteter. Seiv i et frikirkesamfund som
den forenede skotske frikirke er i den senero tid kirkemødet (General
Assembly) blevet meget varsomt med at lægge baand paa fakulteternes
lærefrihed, ogsaa i tilfælde, da kirkemødets flertal utvilsomt ikke seiv
delte vedkommende professors opfatning. Det er i Vesteuropa væsentlig
kun den katolske kirke, som følger den vei, vort ortodokse parti
har betraadt; dens teologiske lærere staar under bispemagtens censur
med hensyn til sin lære. ’ Og de er derfor ofte udskilt fra universiteterne i
særlige presteseminarer; thi ved et moderne universitet hører kun den
<videnskab» hjemme, som aabent og uden autoritetens ydre tvang forsker
efter sandheden.
596
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
