Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallvard B. Sæter: Unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionen.
aar havde været formyndere for Sverige. Der skal stor selv
overvindelse og sterk retfærdighedsfølelse til at opgive en
slig stilling. Sveriges historie har ikke egentlig udviklet
disse følelser hos folket.
Grundfeilen er, at unionen blev indgaaet under forskjellige
forudsætninger af de to lande. Det ene tænkte at blive herre,
det andet at blive ligestillet. For at faa bort disse forudsæt
ninger maa kniven til. Først naar den nuværende union er
opløst, kan vi fra samme forudsætninger underhandle med
hverandre. Først da vil Sverige føle, at de maa behandle os
som en suveræn stat. Og da maa vi kunne tinde former for
vort forhold saa rummelige, at vi bevarer vor selvstændighed
og enes om det ene store, hvori en förening har sin beret
tigelse ingen frernmed fod paa halvøen. For dette be
høves ingen fællesorganer, men samarbeide. Nu har vi
fællesorganer, men intet samarbeide. Da vil det ogsaa vise
sig, at det Sverige, som nu modsætter sig norske krav, vil
være mindst tilbøieligt til samarbeide. Thi for disse mænd
gjælder det ikke livsinteresserne. Gjaldt det disse, da forstod
de, og da bøiede de sig. For dem gjælder det mere lige
overfor udlandet med den høivelbaarne haand at kunne gjøre
«stora gesten» henover Norge.
Det er vel egentlig ingen, som i sit hjerte tror paa, at
den svenske rigsdag eller rettere førstekammeret nogengang
vil gaa med paa udskiftning af konsulatvæsenet paa antage
lige betingelser. Vi kunde forsaavidt være meget eftergivende
i de nu paagaaende forhandlinger. Resultatet vikle blive det
samme. Men dét gode bringer i ethvert fald forhandlingerne,
at de viser for verden, hvem som er umedgjørligst af folkene.
Det norske folk som de enkelte iblandt os savner lige
vegt og kontinuitet. Egentlig har vi aldrig eiet denne sans.
Og som forholdene er, faar vi regne med dette uregelmæs
sige, stødvise i udviklingen. Et udslag af dette lynde var
det ogsaa, at vælgerne stemte ned den regjering, som havde
begyndt forhandlingerne. Et nyt udslag vil det være, om
vælgerne stemmer ned den regjering, som nu engang har
paataget sig at fortsætte forhandlingerne, specielt da denne
regjering ifølge dens eget organs udsagn repræsenterer mini
mum af norske krav. Den manglende forstaaelse fra svensk
side vil træde saameget sterkere frem, naar ikke engang
minimumet kan udrette noget. Høirevalget var desuden godt
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
