Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallvard B. Sæter: Unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallvard B. Sæter.
for endda ett. Høire öpstillede eget konsulatvæsen paa sit
program efter i aarevis at have haanet det. Det var ingen,
som 10. Tvertom, vælgerne tog det saa alvorligt, at de gav
høire flertal. Men hændelserne fører den, som vil, og driver
den, som ikke vil. Begiven hedernes indre Jogik er sterk, og
der er ingen nordmand, hvor langt østlig til høire han end
staar, som ikke har noget af den gamle hæderlige norske
trods i sig, • dette vi har arvet i kamp med hav og graa
sten, dette, at hvad vi har sat os i hodet, det giver vi os
ikke paa, før vi har drevet det igjennem. Og det gjør, at
hvad der fra først af var en kold taktisk manøvre, en nume
reret programpost, det blir, naar det nu møder modstand,
en æressag. Og Sveriges afslag paa høireregjeringens krav
vil drive høire videre. Det kan være høires tro, at to uden
rigsministre ikke kan trives ien union med Sverige. Men
blir det klart, at for Sverige er tilsidst dog løsenet samrnen
blanding af folkene eller ingen union, saa vælger høire det
sidste, paa faa undtagelser nær. Efterat høire har faaet et
positivt program, vil udviklingen gaa fortere.
Enten sammensmeltning af folkene eller skilsmisse.
Det er klare linjer. Om disse kommer kampen til at staa,
og jo før den reises, desto bedre. Desto mindre kraft ødsles
der paa dødsdømte mellemstandpunkter. De, som ikke
trof, at nordmændene som nation eier livsret, eller de, som
tror, at vi ved at blande os med en anden nation kan gjøre
en større indsats i verdensudviklingen, end vi kan alene,
for dem er det naturligt at vælge sammensmeltningen. Vi,
som tror, at det vil lykkes vort folk gjennem kamp og søgen
at naa frem til fastere former og til en kultur, som kan
give sit eiendommelige bidrag til de evige fremskridt, vi, som
tror, at ogsaa individet vil leve rigere, om ikke folket ud
viskes, vi vælger adskillelse.
Er det egentlig en saadan forfærdelig sag dette, at
ændre vprt forhold til Sverige fra en beltespænderstilling
til et venskabsforhold? Vort liv har gaaet i indbyrdes smaa
kjævl, og det liv har gjort os saa skjælvende i knærne over
for større handlinger. Naar konsulatforhandlingerne gaar
istykker, skulde det da være formeget, om vi modtog med
delelsen uden at fare op i sinne, uden at slippe gaards
hundene løs i aviserne, men lod en mand i stortinget reise
sig og foreslaa, at da det viser sig umuligt at faa en over-
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
