Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Udi søden sommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDI SØDEN SOMMER.
EN BITTE LIDEN ROMAN.
Der var godt med gæster i pensionatet, herrer og damer
om hinanden, endog nogle fra nabolandet. De fleste
fejled et eller andet übetydeligt, baade mænd og kvinder var
overanstrængte og var komne for at hvile ud i nogle uger i
den lille fiskerby ved havet. De gifte var i flertal, og for
ret at være i fred havde de ofte ikke sin ægtehalvdel med,
men fik optræde paa egen haand. Der var megen kurtise
mellem de parløse mager og man saa aldrende folk blive
nye og unge under lamperne i salonen. Men allesammen
sagde de: Det er den sunde luft, det er havet!
Det var dannede og fornemme folk alle, grosserere, et par
professorinder, direktorer, en generalkonsulinde og en etats
raadinde, begge med sine mænd. En guldbeslaat herre fra
hovedstaden, som blot havde Otto Mengel, grosserer, paa sit
kort, kaldtes hr. direktøren. Værtinden havde en stor ævne
til under præsentationen at ophøje enhver i passende grad.
Om direktør Mengel er der forøvrigt intet andet end godt at
sige; han var vist en formaaende mand og havde frimurer
nes embleraer i urkæden. Det vakte dog nogen forundring
at unge Oxenstand, som var en rigtig løve og hidtil ikke
havde bøjet sig for nogen, hiIste paafaldende dybt paa direk
tør Mengel da denne dukked op ved pensionatet. Først
senere kom det for en dag at hr. Mengel drev en stor laane
virksornhed i hovedstaden.
De skumlerier, som dreves blandt gæsterne, var bare
som venners skumlerier at regne for, uden unaturlig ond-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
