Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Udi søden sommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jasaa, sagde Anderson.
De er altsaa ikke gift?
Udi søden sommer.
skabsfuldhed. Men assuranceagenten fra nabolandet havde
paadraget sig en ægte uvilje fra alle kanter formedelst sine
forsøg paa at faa tegne forsikringer midt i pensionatet. Det
var som om han regned paa at nogen skulde dø, og der
var tværtimod ingen som skulde dø. Man kaldte da ogsaa
ham hr. direktør,, forat vække hans selvagtelse; men det var
spildt elskværdighed paa agenten. Han kaldte sig seiv agent
Anderson og intet andet, og retted alle som gav ham direk
tørtitel.
Den bøffel han var bare forretning. Han fejled ingen
ting, og den frække sandhed var at han sov og spiste grovt
og havde kræfter i overflod. En dag sagde generalkonsul
inden; Ud med denne hr. Anderson!
Men fru Milde vidste godt hvorfor generalkonsulinden
nu forlangte Anderson udkastet; han havde ikke paaskønnet
hendes naragtige blidhed mod ham. En aften havde general
konsulinden siddet og sværmet alene i mørket i haven, og
hr. Anderson var kommet forbi. Hun raabte ham an og
kaldte ham direktør, ja hun slog endog paa at han var saa
sund og stærk at hendes nerver beroligedes naar hun
saa ham.
Og tænk jeg tror Deres favn er lodden, sagde general
konsulinden. Kom nu og hold mig lidt med selskab.
Jo ser De, jeg har erfaring for at jeg ser bedre i lys
end i mørke, sagde Anderson.
En stivnakke var han. Og det var en udbredt mening
at han heller ikke elsked naturen; man havde set ham staa
og betragte havet med ganske tørre øjne. Løven Oxenstand
forsøgte en dag at have ham tilbedste; men der kom han
ingen vegne. Det var i almindelighed ganske lystigt at høre
paa agentens svar. Den unge fru Trampe, skønheden,
spurgte ham engang tværs over bordet:
Nej, svarte han. Men jeg har jo ikke været helt uden
modgang alligevel
Der indløb telegram fra nabolandet om plads i pensiona
tet for en dame. Der stod at det kunde gærne være et
Saa var det at den nye dame skulde komme.
Ja, men lad os bare ikke gaa ind i alt det lys.
Det er for mørkt, svarte han.
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
