Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Udi søden sommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agent Anderson maatte uvilkaarlig nikke:
Knut Hamsun.
Nu gik der et choc gennem hele pensionatet, alle herrer
følte sig narrede af den snedige frue. Agent Anderson lagde
frem det ene papir og det andet papir og beviste at fruen
var hans kone, der kunde ingen tvivl raade mere i den hen
seende, de havde handiet i fællesskab naar de havde assure
ret halve pensionatet. Løven Oxenstand vilde helst havt sin
livsforsikring annulleret, men han maatte tie bom stille for
det usalige telegrams skyld. Etatsraad Adarni og general
konsulen trued Anderson med at mælde ham.
Værsaagod! svarte Anderson. De har assureret Dem
hos mig, policerne staar ved magt, min underskrift har
gjort dem gyldige .....
Og agent Anderson kom ikke engang til at forlade pen
sionatet saa aldeles over hals og hoved som oprindelig for
langt. Alle herrer fordømte det forretningskneb at benytte
sin kone til mellemmand; men damerne tog agentens parti
og begyndte at gøre livet mere udholdeligt for ham ved en
udstrakt medfølelse. I glæden over at den farlige frue var
forsvundet gik de endog saa vidt at de direkte trøsted agen
ten i hans modgang.
Hun kommer nok igen ! sagde fru Milde. Hun vil
nok lære at indse, at det er Dem og ingen anden i hele
verden alligevel. Saaledes har i det mindste jeg det med
min mand.
Og endog fru Trampe, skøn heden, som den mørkøjede
assurancelæge havde snydt op i stry, erklærte at hun havde
det ligedan med sin mand, ja at han alligevel var den eneste
i verden.
Men agent Anderson havde en egen maade at sørge paa.
Naturligvis kommer hun igen, sagde han. Jeg ven
ter hende, for hun er saa flink til at assurere. Men løber
hun bort engang til med præmierne, saa blir hun for dyr
for mig, sagde han.
Tre uger efter kom der ogsaa brev fra den bortrømte
kone at nu laa hun og knælte paa sin mands tærskel. Og
hendes øjne var fulde af taarer, stod der. Og spørg mig
ikke efter doktoren, stod der videre, for han havde rejst sin
vej for livet.
Hvad sagde jeg, kom hun ikke igen! Men gør hun
det engang til og tager kassen med, efterlyser jeg hende.
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
