Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Spørgsmaalet om eksekvatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
som mellemled; og dette har ikke foranlediget nogen ind
sigelse fra svensk side. Det var under opgjøret med Dan
mark. Rigtignok sagde kongen, at denne fremgangsmaade
benyttedes, fordi det «hastede». Men denne begrundelse
vilde ikke være tilstrækkelig uden under forudsætning af, at
fremgangsmaaden i og for sig var berettiget og lovmedholdig.
Et land kan ikke i det internationale samkvem paabindes
forpligtelser uden af den kompetente myndighed og i de
lovlige former, seiv om det «haster» aldrig saa meget. Des
uden kan man jo ogsaa sige: Naar det «hastede» under
opgjøret med Danmark, saa vil det «haste» bestandig.
Seiv om man imidlertid skulde gaa ud fra den unions
opfatning, at den norske kongemagt var forpligtet ifølge rigs
akten til at benytte den svenske udenrigsminister til besør
gelse af norske diplomatiske erender, vilde man alligevel
ikke komme til noget andet resultat end det nu nævnte.
Naar ikke noget andet er sagt, maa nemlig en angivelig for
pligtelse for den norske kongemagt til at benytte den svenske
udenrigsminister være betinget af, at udenrigsministeren er
villig til at besørge de norske diplomatiske erender. Bort
falder da denne betingelse (eller forudsætning), saa vil der
med en angivelig forpligtelse for Norge som anført ogsaa
bortfalde; dette er en selvfølgelig ting; thi ellers vilde den
svenske udenrigsminister blive en art overkonge; og urime
ligheden heraf er særlig indlysende, naar man betragter hof
kanslerens stilling, dengang unionsaftalen kom istand.
Man ser da, at hofkansleren nærmest var at opfatte som
kongens privatsekretær; og da kunde han ikke godt være
tiltænkt stillingen som overkonge. Men kunde ikke hof
kansleren være overkonge, saa kan heller ikke den nu
værende udenrigsminister være det; thi svenskerne kan ikke
ensidig organisere et overkongedømme. Og den i 1845 fore
tagne forandring af rigsakten, hvorved hofkanslerens funk
tion i interimsregjeringen tillagdes «statsministeren» for de
udenrigske anliggender, tilsigtede ikke at gjøre nogen for
andring i Norges folkeretslige stilling.
I 1899, da notilikationen af det lovbestemte flag forestod,
blev det fra svensk hold ligesom nu naar det gjælder
eksekvatur-spørgsmaalet gjentagne gange hævdet, at den
norske kongemagt vilde staa opraadd, dersom ikke den
svenske udenrigsminister vilde medvirke]; og det blev ogsaa
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
