Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Spørgsmaalet om eksekvatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spørgsmaalet om eksekvatur.
af flere svenske forfattere udtrykkelig sagt, at kunde nord
mændene ved en særskilt norsk beslutning indføre det rene
norske flag og tvinge notifikationen igjennem, saa vilde dette
være præcedens for konsulatsagens løsning paa samme
maade.
Særlig skarpt fremhævede daværende docent, nu profes
sor Kjellén dette i sit fiagskrift. Jeg tillader mig herved
at minde de svenske forfattere om dette og bede dem oplyse
den svenske almenhed om, at det spørgsmaal, hvorvidt nord
mændene har ret til at indføre norsk konsulatvæsen uden
Sveriges samtykke, i sin tid blev afgjort i Norges favør ved
lovfæstelsen af det rene flag. Jeg har ventet paa, at de svenke
forfattere skulde optræde for at oplyse den svenske almen hed
om dette; men jeg har hidtil ventet forgjæves. Jeg opfordrer
dem derfor til nu at gjentage sin anskuelse fra 1899 om flag
sagen som præcedens for konsulatsagen.
2. De fremmede magter kan ikke tænkes seiv at
have nogen interesse i at negte eksekvatur til norske
konsuler. Man kan maaske ville indvende: Giver de frem
mede magter eksekvatur til norske konsuler, saa aner
kjender de dermed Norge som et selvstændigt rige; og det
vil de ikke.
Hertil er at svare: Norges Ilag er anerkjendt i det mel
lemfolkelige samkvem af alle stater; og dermed er Norges
selvstændighed anerkjendt paa den mest utvetydige maade.
Kun (foikeretslig) selvstændige stater kan nemlig benytte eget
flag i det • mellemfolkelige samkvem. Om man saaledes i
meddelelsen af eksekvatur til de norske konsuler vilde se en
anerkjendelse af Norges egenskab af selvstændigt rige, saa
ligger heri intet nyt. Saadan anerkjendelse er allerede for
længst givet.
Og saa en anden ting: Hos hvem faar de udenlandske
magter eksekvatur for sine konsuler her i landet? Hverken
hos den svenske konge eller hos «unionskongen», men hos den
norske konge- Nu er det en gammel, kjendt regel, at den
stat, som ikke giver eksekvatur, kan heller ikke vente at faa
nogen. Negter saaledes f. eks. Spanien eksekvatur til norske
konsuler der, saa er den norske kongemagt i sin gode ret,
naar den inddrager eksekvaturen for de spanske konsuler
her i landet. Og kongen er ogsaa nødt til at gribe til denne
foranstaltning; thi ellers varetager han ikke landets ære og
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
