Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Absalon Taranger: Det uegte barns retshistorie - I. Europæisk ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det uegte barns retshistorie.
stardus (Jeg Wilhelm med tilnavnet bastarden). «Endnu i
det 16de aarhundrede blir tilnavnet bastard gjerne antaget
af høie herrer.»
Professor Josef Kohler i Berlin har i sin nye udgave af
Holtzendorffs Retsencyklopædie (I, s. 731) givet en oversigtover
retssystemernes behandling af det uegte barn. Han sondrer
mellem tre systemer:
Det ene er romerrettens system. Det ligestiller uegte
med egte barn i forhold til mor og mødrene frænder. Men
det uegte barn «har ingen far» (patrém non habent), fordi det
er umuligt at fastslaa paterniteten. Og selv i det offentlige
konkubinat, hvor paternitetsforholdet er paa det rene, tilhører
børnene ikke faderens, men moderens familie, og de fik først
sent en meget begrænset arveret efter far.
Det andet system er den germanske rets fra den senere
middelalder af. Dette gaar ud paa at sætte det uegte barn
paa et lavere trin end det egte baade i private og offentlige
retsforhold. Det er udygtigt til at blive medlem af gilder og
laug og til at opnaa len og offentlige embeder. Dets. rettig
heder overfor forældrene og deres familie reduceres til et
minimum, og det ikke blot overfor far og fædrene frænder,
men ogsaa overfor mor og mødreneset. Under dette systems
ægide staar endnu den engelske ret og flere amerikanske
retssysterner. Efter engelsk ret er den uegte «ingens søn»
eller «folkets søn». Han tilhører hverken sin fars eller sin
mors familie; bærer ikke moderens famiiienavn, men kan fri t
vælge sig et saadant. Han har ingen arveret hverken efter
far eller mor. Men moderen er forpligtet til omsorg og under
hold, til hen des uegte søn blir 16 aar, eller til hendes uegte
datter blir gift. Kun naar moderen ikke formaar at under
holde barnet, kan hun inden 12 maaneder efter dets fødsel
faa barnefaderen tilpligtet at yde noget til dets underhold.
Af stor interesse er retsudviklingen i Frankrige. Efter
hvad Viollet oplyser, havde de uegte børn i størsteparten af
Frankrige ingen intestatarveret hverken efter far eller mor.
Dette var saa meget slemmere for dem, som man de fleste
steder heller ikke havde ret til at sikre dem noget ved testa
ment. I mangel af egtebørn tilfaldt arven enten lensherren
eller kongen. I slutten af Vanden régime var testamentretten
fri, men de uegte børn havde fremdeles ingen intestatarveret
efter sin far, og i almindelighed heller ikke efter mor. Med
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
