Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Teismen i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 Samtiden. 1905.
Teismen i England.
børn for al evighed til en straf, hvorfra det moderne civili
serede menneske vilde vende sig med afsky, hvis talen var
om at martre en hund eller en kat saaledes blot for et kort
minut.
For teisten er der intet helvede, ingen evig fortabelse at
frelses fra; den eneste straf, der rammer mennesket, er føl
gerne af dets egne handlinger. Derfor er der for ham heller
ingen trang til en frelser, ingen trang til en mellemmand
mellem menneskene og deres fader. Kun den laveste frygt og
uvidenhed, siger han, kunde lede jøderne til at tro, at en kjærlig
og retfærdig Gud kunde være saa grusom at fordre og at tillade,
at hans søn skulde dø paa korset som sonoffer for at frelse
ikke alle menneskenes børn men kun de faa, der fuldt
og helt troede paa Kristus og fulgte i hans fodspor. Kan nogen
vantro være større, spørger han, kan mistilliden til Guds vis
dom og kjærlighed til menneskene gi ve sig et mere slaaende
udtryk end denne tro paa en forbitret Gud med helvedes svovl
pøl rede for alle sine børn, en Gud, der pludselig formil
des og sender sin søn til en grufuld død for at frelse nogle
faa ud af svovlpølen. Det er forstaaeligt, at en saadan lære
kunde opstaa hos de forfulgte, undertrykte jøder, fostret
af presteskabets altid tilstedeværende hang til at vinde magt
over sjælene; det er förklarligt, at den har kun net holde sig
nedgjennem middelalderens, uvidenhedens mørke. Men lige
som den aldrig, seiv hos det adsplittede, søndertraadte jødiske
folk, har kunnet fortrænge troen paa den eneste sande Gud,
saaledes har der altid i kristenheden været alvorlige, religiøse
tænkere, der er vendt tilbage til denne tro, indtil den nu fra
England og Amerika spreder sin kjærlighedens lære ud over
landene.
Vi kommer saaledes tilbage til den oprindelige jødedom,
renset for al dens tro paa guddommelig aabenbaring, tilbage
til troen paa en eneste kjærlig Gud fader, til hvem menne
skenes børn kan henvende sig saa trygt som barnet til sin
fader uden frygt og rædsel. Intet helvede og ingen djævel
stiller sig iveien; følgelig er heller ingen Kristus og ingen
Helligaand som særskilt guddom nødvendig til at slaa bro
over kløften. Uden frygt for straf og uden haab om anden
belønning end den, der ligger i en god samvittighed, stræber
teisten at adlyde kjærlighedens store bud, fordi kun saaledes
kan han opfylde Guds bud.
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
