Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Refsdal: Nationalteatret: Et tilbageblik og en appel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. E. Refsdal.
ogsaa har opfyldt dem, lad saa være, at enkelte ønsker
at tilføie: i nogen skrøbelighed, som dog i væsentlig grad
forholdene og ikke teatret seiv faar bære skylden for.
Saa den kunstneriske fremførelse og omsorgen for skue
spillernes kunstneriske udvikling, hvad der hører nøie sammen.
Der er dem, som stadig gaar omkring med en ideal
fordring paa noget, de kalder mønsterforestillinger. En sjel
den gang gjør de anskrig og basunerer ud, at Apis er funden,
mønsterforestillingen er der. Skriget hørtes saaledes mu
ligens i utide, hvad der ikke kan nærmere paavises her —,
da teatret opførte «Over ævne I».
Teatret har krydsende pligter, som gjør, at det ikke skal
ofre alt for at lave mønsterforestillinger. Det skal ikke evin
delig lade de samme kunstnere spille alle mulige roller; det
skal ikke forsømme de yngres udvikling i styrkeprøve med
store opgaver. Det skal ikke være et kongeligt naturligvis
teater, som er forbenet hinsides sin udvikling, men natio
nens hellige kunstanstalt, hvor ogsaa unge evner sikres ar
beidsvilkaar frem imod seiervindinger.
Der er dog intet at ligne med den charme, som hviler
over talenter i vekst.
Et kunstforstandigt teaterpublikum er i en vis forstand
guldgravere. Det glæder sig de sjeldne øieblikke, da geniale
kunstnerevner lyslægger de navnløse livsmagters dunkle irr
gange indover uendeligheden. Og det jubler i overraskelse
de pludselige øieblikke, da unge talenter uforvarende eller
med flid viser, at den hellige ild brænder i dem.
Mønsterforestillinger hører de saliges marker til. Møn
sterøieblikke kan vi opdrive ogsaa her paa jorden. Endog
genierne kan have sine søvnige stunder. Interdum bonus
dormitat Homerus.
Under vore forhold kan jeg bare tænke mig ét tilfælde,
hvor kravet paa fuldt gjennemførte mønsterforestillinger kan
lade sig høre. Det er ved de om jeg saa maa sige
luksusforesti11 inger, som teatret muligens kan ville give i
fremmede lande. Men delte har lidet at sige for teatrets
daglige arbeide.
Et kunstforstandigt publikum har samlet sig en rigdoms
rnangfoldighed af festøieblikke paa Nationalteatret. Det gjem
mer paa herlige menueskefremstillinger fra « Vildänden»,
«Gengangere», «En folkefiende», «Naar vi døde vaagner», fra
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
