Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Refsdal: Nationalteatret: Et tilbageblik og en appel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Samtiden. 1905
Nationalteatret. Et tilbageblik og en appel.
At henved halvparten af stykkerne falder paa Ibsen og
Bjørnson tilsammen, vil vistnok erkjendes at være et rime
ligt forhold. Naar dertil kommer, at Gunnar Heiberg har
faaet opført 4 stykker, og at Obstfelder, Aanrud, Peter Egge
o. fl. har faaet komme til orde, saa har teatret dervcd ialfald
godtgjort, at det er sig sit ansvar ligeoverfor det norske drama
fuldt bevidst.
Af fremmede dramaer linder vi 3 stykker af Shakespeare,
muligens et noget lidet tal, især naar man tager i betænk
ning, at f. eks. «Kjøbmanden i Venedig» endnu ikke er kom
met med paa repertoiret. Men til gjengjæld var «En sommer
natsdrøm» en begiven hed af de sjeldne. Ære være teatret,
fordi det ikke forsømte at lade fru Dybwad kreere Puck,
medens legeme og sjæl er geniets smidige tjenere. Det er dog
kun et begrænset antal aar, det kan falde i nogen kunstners
lod at skabe en vidunderskikkelse som fru Dybwads Puck,
hoppende, toppende let som raaanelysets sitrende spil paa
grøn ne blade.
Af Schiller har teatret fremført 1 stykke, af Maeterlinck
2, af Dumas 2, af Hostand 2. Desuden er endel andre frem
mede forfattere repræsenteret. Af danske og svenske for
fattere er J. L. Heiberg, Hostrup, Drachmann, Edv. Brandes,
Gustav Wied, Strindberg o. fl. repræsenterede.
Teatret har saaledes vist, at det ogsaa har aabent øie for
sine pligter med hensyn til udlandets bedste klassiske og
moderne dramaer.
Dermed er ikke sagt, at der ikke i enkelthederne kunde
være ting at ønske anderledes med hensyn til valget af reper
toire. Teatrets forhold til Holberg er saaledes et ømtaaleligt
spørgsmaal, som muligens for en del maa posteres paa dets
debetside. Noget tvilsomt er det vel ogsaa, om f. eks. en
forfatter som Elias Kræmmer og et produkt som «Baldevins
bryllup» med rette hører hjemme paa Nationalteatret om
det end er let förklarligt, at teatret har seet sig nødt til at
tjene penge paa saadant.
Paafaldende er det ogsaa, at Moliére endnu venter paa
at blive forestillet for teatrets publikum, som forlængst er
blevet bedste venner baade med Moser og med d’hrr. Schön
than & Kadelburg.
Men ingen vil kunne negte, at teatret i valg af repertoire
har lagt for dagen, at det vedkjender sig sine forpligtelser og
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
