Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
af den dyrebare mjød, øst af odrerer, igjen tog til at spire.
Bugge linder grundlaget til denne beretning i meddelelsen
om Kristis korsfæstelse, som hedenske nordboer har mod
taget af kristne mænd paa de britiske øer. Medens Schuck
mener, at Odens hængning staar i forbindelse med, at men
nesker og dyr ofrede til Oden blev hængt i galge, hvad vi
ved skede i Upsala paa Adam af Bremens tid ca. 1070, og
ligesaa i Thule ved 545 efter Prokop.
Dette sidste viser, at skikken var ældre hos nordboerne
end deres kjendskab til kristendommen. Efter andre ritualer
blev ofrene druknede i kilder, hvad der svarer til, at en ældre
gud Fjolner, som siden er gaaet op i Oden seiv, druknede.
Oden var oprindelig en underverdenens gud som Fjolner
og Hel, Loke og GerÖr — hvis navne betyder: den som gjem
mer eller stænger inde. Efter en regel, som man kan finde
hos forskjellige folk, havde disse underverdenens guder, de
ktoniske, fra først af større betydning end de olympiske.
Senere blev dødsriget opfattet som et skyggerige eller
som et ligdæmonernes, jætternes, rige. Efter hvert som disse
blev skilt skarpere ud, og et Valhal opstilledes som mod
sætning til et rædselens Hel = ligdæmonernes land, blev
en del af de gamle ktoniske guder omdannet til himmelske.
Inden den nordiske mytologi maa dette antages at gjælde,
foruden Oden, ogsaa Njørd, hvis egenskaber siden væsentlig
blev fordelt paa Frey og Freya. Loke indtog længe en
middelstilling, men blev tilslut, naar mytologien begyndte
at opstille slegtsled, tydelig ktonisk som far til Hel og lig
ulven Fenrer og midgardsormen.
Gjennem en række paralleler viser Schuck, hvorledes
man i flere myter kan tinde spor af den blandt mange folk
kjendte forestilling om en hos underverdenens guder gjemt,
livgivende vædske odrerer maa hentes hvert aar for at
bringe sæden i vekst efter vinterens død. Denne myte har
sit ritual, som skildres alt af Tacitus for over 1800 aar siden
om Nerthus, og ligesom denne kjørtes landet rundt i vogn,
saaledes senere Frey, endog mulig i katolsk tid St. Eriks
relikvier.
Ingen nordisk myte syntes efter Bugges undersøgelser
mere sikkert paavirket af kristendommen end Balders.
Det er heller ikke efter Schuck tvil om, at mange træk
direkte har gaaet over fra de middelalderske fortællinger om
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
