Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
Andr. M. Hansen; Tidens tanker.
Kristus til den rene gud, som ofredes; troen paa hans gjen
komst er sikkert kristen. Men ogsaa her lægges der nu
mere vegt paa de ældre, oprindeligere træk, som man med
mere eller mindre sikkerhed kan rekonstruere paa hedensk
grund. De fører tilbage til rituelle skikke knyttet til vaar
festen som endnu har minder i maigrevelegen og fugle
skydningen i Danmark.
I det hele kan man efter Schiick gaa ud fra, at guderne
før gudesagnene under kristendommens indvirkning blev sat
i teologisk system, var dødelige, ja vel døde hvert aar ved
de dem helligede fester paa en maade, som svarede til ofrin
gens ritus, for igjen at opstaa fornyet. Naar man i frem
stillingen af ragnarok tinder et stort samlet slag mellem alle
himmelske og ktoniske guder, saa er dette en sen teologi.
Men de enkelte tvekampe, som skildres, hviler paa ældre egte
myter. Og til nogen tro paa en endelig verdensu ndergang
ved ild eller kulde er man kanske i det hele ikke naaet
paa nordisk hedensk grund.
Der er tydelige modsætninger mellem de ståndpunkter,
de tre nordiske forskere indtager, Bugge, Olrik, Schiick.
Spørgsmaalene er ikke endnu endelig løste. Men det kan
ikke være tvil om, at man kun naar frem gjennem en för
ening af et studium af de litterære kilder eller forudsætn inger
til de foreliggende gamle fremstillinger af nordisk gudelære
med en indtrængen i selve de almindelige religionshistoriske
grundtanker, saaledes som et sammenlignende studium af
folketro og rituelle skikke hos de forskjelligste folkeslag kan
gi ve. Blot ved den indbyrdes kontrol mellem begge studier
vil man kunne have haab om at naa frem til med nogen
lunde tryghed at kunne skille ud, hvad der er primitiv folke
tro, hvad der er enkel myte i tilknytning til gamle rituelle
skikke, som kan overleve myterne, endelig hvad der er laan
fra fremmed middelaldersk halv eller hel kristelig tænkning.
Allerede nu kan man dog sige, at meget staar klarere for
tanken, end da den ældre mytologiske skole fra før Bugges
tid raadede. Og tilslut kanske som lige nationalt nordisk.
256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
