Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Samtiden. 1905.
Kvinder i norsk historie.
uvedkommende. Dronning Ingeborg beskyttede Sturla Tords
son, og hendes yngste søn kong Haakon Magnusson fik en
tyskfødd dronning, Eufemia, som formelig gjorde sig det
til en opgave at føre udenlandsk literatur ind til norden;
hun fik franske ridderromaner oversat paa norsk, og hun
lod dem endog efterpaa omskrive paa svensk, disse roman
oversættelser kom siden til at give emner til mange af de
nordiske folkeviser.
Saaledes møder vi da kvinder paa mange kanter i vor
gamle literalurhistorie, sjelden i første række, men næsten
overalt virkende bagom som bærende og drivende kræfter.
Og dette svarer ganske til det vi ellers finder i vor gamle
historie: i en række begivenheder og handlinger viser det
sig, at der staar kvinder bag. I den ene efter den anden af
de islandske ættesagaer, i Njaala, i Laksdøla, i Gunnlaug
Ormstunges saga, er det paa forskjellig maade kvinderne,
som skaber og tilspidser de dramatiske konflikter. Og det
viser sig i det hele som en fastgrod tanke hos vore forfædre,
at kvinderne var de, som eggede mændene til strid. Det var
deres gjerning ligesaavel hos de norske vikinger som hos de
sydgermanske folkevandringsstammer. Vikingerne fortalte
om sine skjoldmøer og sine valkyrjer, og i volsungekvædene
sang de om storsindede kvinder, som hidsede til kamp og
drab, et enkelt digt, et af de sterkest bevægede, bærer
endog navn efter en slig ’egningstale (GuÖrunarhvQt). Blandt
vikingerne levede den storslagne herskertype Aud med det
prægtige tilnavn «hin djupuöga», den dybtænkte; hun var
enke efter en hærkonge og mor til en hærkonge, og seiv tog
hun land paa Island, hvor hun styrede blandt sine folk med
myndig haand og blev ætmor til mange af øens bedste ætter;
det var noget, som man var kry af, at regne sig i æt med
hende.
Ogsaa ved indledningen til selve Norges riges historie
møder vi straks kvinder. Halvdan svartes dronning Ragn
hild var en klog kvinde, er det sagt, og hun var den første,
som drømte om hele Norges samling til et rige. En kvinde
var det ogsaa, efter som det fortælles, som eggede Harald haar
fagre til at underlægge sig hele Norge. Beretningen er rigtignok
noget tvilsom, og ikke engang selve møens navn er ganske sik
kert. I sagasamlingen «Fagrskinna» er hun kaldt Ragna Adils
datter fra Oplandene; men fortællingen her er ikke meget
337
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
