Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Kobt.
gammel, den er i virkeligheden intet andet end et østlandsk
indskud i et enkelt haandskrift fra det 14de aarhundrede, og
den bærer i alle maader præget af et sent og uhistorisk
sagn. Vi blir da henvist til beretningen hos Snorre, som
kalder møen Gyda Eiriksdatter fra Hordeland, og denne
beretning er adskillig mere nøktern og rimelig end den andre;
men ogsaa her er der aabenbart uhistoriske tilsætninger fra
en senere tid. Den faste sandhedskjerne, som blir tilbage,
blir ikke stort mere, end at Harald har aflagt et løfte om ikke
at klippe eller kjæmme sit haar, før han havde vundet Norges
rige, og ud fra den ne kjerne har sagnet om den stolte mø vokset
frem, i en vestlandsk udformning hos Snorre, i en østlandsk
i Fagrskinna. Harald haarfagres historie er jo i det hele
sterkt udsmykket med sagn og eventyr, og særskilt har folke
traditionen havt fri plads for sin skabende fantasi i fortæl
lingerne om Haralds mange giftermaal. De kjender f. eks.
eventyret om hnnepigen Snefrid, ved hvis lig Harald sad
og sørgede i tre samfulde aar; der er sikkert ikke et sandt
ord i hele beretningen, og det eneste som tyder paa, at Sne
frid overhoved har været til, det er at hendes sønner med
Harald allesammen virkelig er historiske personer, noget som
slet ikke kan siges om Haralds andre sønner.
Paa fastere historisk grund er vi med Erik biodøks’s
dronning Gunn hild, ehdda hun ogsaa i stor mon er hlevet
en eventyrskikkelse. Hun blev i folkesagnet typen paa den
onde troldkjærring, som med løndomskunster og svigraader
forfulgte og ødelagde sine hender; selvsagt blev hun da gjort
til finnepige, uagtet hun vitterlig var en dansk kongsdatter.
Sagnet kan vel have ret i, at hun har været en haardsindet
og ful kvinde; men dygtig har hun været, det er sikkert nok,
langtænkt og ihærdig i sine planer. Da hendes sønner
med kong Erik Gunnhildsønnerne, som de betegnende
nok stadig kaldes da de vandt kongsmagten i Norge, da
havde hun meget at sige sammen med dem, og hun blev
kaldt kongemor. Hun strævede med alle midler for at gjøre ende
paa smaakongevæsenet og stormandsvældet i landet og fortsatte
saaledes det arbeide som Harald haarfagre havde laget op.
Men derved vandt hun mange hender, og det er de, som har
fortalt hendes historie senere. Heller ikke kunde nogen reli
giøs glans lægge sig over hendes virke og bringe det i et
andet lys for folkesagnet; for vislnok för hun haardt freni
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
