Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
kinge i syd, Baahuslen og Jemtland—Herjedalen længere nord.
Befolkningen i det gamle Sverige var i begyndelsen af det
17de aarhundrede som Norges i begyndelsen af det 18de, og
de i 1645 og 1658 erobrede landskaber var lige store i for
hold til Sverige som Norge i 1814, omtrent halvdelen. Og
trods de erobrede landsdele havde sterk støtte ved de nære
förbindelser med deres gamle fædreland, var de dog forholds
vis hurtig blevet svenske. Vel havde med den sene, sterke
nybebygning i de smaalandske og helsinglandske skogbygder
de gamle grænsemarker tabt sin betydning som saa sterkt
skillende, og Sverige var dermed vokset ud til en naturlig
sammenhængende enhed, mens grænsen mod Norge den dag
idag i omtrent hele sin længde udgjøres af folketomme øde
marker. Og vistnok vilde de erobrede grænsestrøg ikke saa
hurtig være optaget af det svenske folkelegeme, hvis de
ikke allerede i mange henseender ogsaa aandelig var netop
grænsestrøg, som Jemtland tydelig historisk og som ogsaa
de skaanske provinser viser det i sproget. Men stor syntes
jo heller ikke den nationale forskjel at være mod Norge heller.
Endnu længere tilbage i Sveriges historie tinder man
ogsaa store indre modsætninger. Det svenske rige fremstod
forholdsvis sent som enhed efter hundredaarige karape mel
lem svear og gøter, hvis endelige afslutning endog først er
sat til midten af det 13de aarhundrede. Svearne var ogsaa
en tid kulturelt skilt ved at være hedninger længere end
gøterne. Nu har man vistnok god grund til at tro, at sagn
og ældre historieskrivere har overdrevet sterkt denne mod
sætning mellem svear og gøter, den synes vanskelig at for
liges med den sammenhængende sprogudvikling. Men i
hvert fald kan man da sige, at Sveriges historie har været
en vekst med stadigt tillæg udenfra af tidligere fiendtlige om
raader, fra det gamle sveasamfund om Mälaren, som Tacitus
omtaler allerede fra begyndelsen af vor tidsregning.
Man søger gjerne naturlige afgrænsninger for folkene
ved sproget. Vil man gjøre dette for Skandinavien, tinder
vi imidlertid omraadet gjennem tiderne delt paa ganske an
den vis end efter de politiske grænser. Gaar man efter
skriftsproget, hører jo Danmark og Norge endnu paa en
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
